Vi tager LAUST på charmen

Jeg har fundet alle mine pressenoter frem igen om LAUST. Det er på grund af bogmessen, som begynder i dag, og jeg skal på flere scener og foregive at have styr på ham. Men i går har jeg snakket med flere af interviewerne, der blot siger, at vi tager ham på charmen.

Det gør ikke noget. Jeg finder LAUST temmelig charmerende, omend han er en klaphat. Men når jeg nu sidder med pressenoterne, så falder jeg over den anmeldelse, som jeg lærte mest af, nemlig Informations Linea Maja Ernst. Det vigtige for mig er, at hun bl.a. stiller kloge spørgsmål, såsom:

Skal vores ret til lykke stå over det ansvar, vi har for andre mennesker?

Hvornår bliver retten til lykke hensynsløs?

Det er især det sidste spørgsmål, jeg tænker på. Det er lige før, at det er undertitlen på næste romanprojekt. Gid jeg kunne besvare det.

LAUST – en mand uden mål

Samtidig kører der et meget spændende mandetema ovre på litteratursiden.dk her i november. Om mandens placering i skønlitteraturen, om mandlige forfatteres forsøg på at tegne portrættet af den moderne mand:

“Siden da (altså siden patriarkens tid, red.) er manden dukket op i forskellige former i litteraturen, men den opbyggelige fortælling om manden med stort M, der har styr på tingene er langsomt forsvundet ud af skønlitteraturen og i stedet rykket over i fagbøgernes verden, hvor store statsledere, erhvervsfolk og andre markante personer får lov til at trone som konger over en tabt storhedstid, hvor mænd stadig var Mænd.”

Også kvindelige forfattere, f.eks. mig, er med, men er LAUST et portræt af en moderne mand? Sådan ser jeg det ikke, mere som en mand på 63 år, der har mistet sit mål med livet. Det er for mig mere end moderne, det er eksistentielt. Eller som anmeldelsen i Information formulerer det (meget bedre end jeg nogen sinde har tænkt om min LAUST): “Der er ingen genveje til kærligheden hos Garbers, den opstår af sårbar kommunikation, ikke lækker livsstil”.

Hvis jeg skulle interviewe mig på bogmessen, ville jeg begynde med det spørgsmål. Og så følge op med det med den hensynsløse lykkejagt.

Ellers kan vi jo bare tage den på charmen.