For ulækker til love?

Kan man skrive, at et ungt mennesker er for ulækker til love? I næste uge skal jeg møde hende, der redigerer Paradise Hotel. Det er en unik chance for at stille rigtig mange spørgsmål lige efter hinanden – hvorfor skal unge fremstilles som fulde, dumme og liderlige? Hvorfor skal de være så nøgne? Hvorfor ligner pigernes bryster ikke mine – eller – ok, det var tarveligt – men hvorfor ligner de ikke levende bryster?

Men så er det, jeg tænker: Er jeg nu bare den bekymrede mor, eller vil jeg ikke hellere være den seje mor, der godt kender til nuancerne?

For næste uge skal jeg også møde to forfattere, der skriver ungdomslitteratur. Sådan noget med hvordan det i virkeligheden er at være ung indeni.

Og til alles glæde kan jeg oplyse: Intet har forandret sig – jo, de er lidt mere sanselige, de nye bøger, og det er jeg lykkelig for. Men deres hovedpersoner er også usikre og skråsikre på den skønne måde, som gør, at jeg falder for stort set alle de teenagere, jeg møder på min vej, og i dette øjeblik har jeg fire (faktisk kun tre, for den ene er blevet for gammel og er naturligvis på arbejde) liggende og sove rundt om i mit hjem.

Unge går da på biblioteket

For der er også en anden side af ungdomskulturen: Man ser De unge mødre og Paradise Hotel, fordi det nærmest er satire. Man går helt vildt meget på biblioteket – i næste uge offentliggøres en ny undersøgelse, der dokumenterer, at 90% af unge på ungdomsuddannelser bruger biblioteket. 77% på de videregående uddannelser. Man skelner ubesværet mellem hvad der er i orden på nettet, og hvad der ikke er, man ønsker sig ikke nye bryster – ikke alle sammen i hvert fald.

Nu er der nok en, der siger: hvad med den der “neknominate”-dødsleg? Jeg er enig. Den er jo forfærdelig, den leg. Da jeg var ung, handlede det om at løbe over togskinnerne, lige inden toget kom. Man vandt, hvis man turde vente længst med at løbe. Hvis toget hylede, var man bare sej, men hvis man fik det til at stoppe – nå, det er jo ulovligt, så det gjorde vi ikke. Ligesom alle de unge mennesker, der i dag ikke drikker om kap, til nogen ligefrem dør. De unge mennesker, der rammer medierne, er ikke dem, der er flest af. Det skal vi huske, når vi bekymrer os.

Til gengæld skal jeg diskutere det her med redaktøren af Paradise Hotel og to ungdomsromanforfattere, Sanne Søndergaard og Lilja Scherfig. Det sker på Gyldendal, hvor der er debat i forbindelse med den cool litteraturfestival, Kbh. læser. Det er på næste torsdag, d. 6. marts. kl. 16. Og så er det gratis. Se om jeg kan få nuancerne med og giv mig rigtig gerne gode spørgsmål med, hvis du har et i lommen. For ulækker til love?

Det her indlæg kan du også finde på  Julia Lahmes blog.