I disse år lever jeg tit uden min mand. Igen igen ændrer vores parforhold sig,…
Ud med feminisme ind med kvinder
Her kommer tre skønne opdagelser om noget, nogen kunne kalde feminisme, som jeg på bare tre dage er lykkeligt snublet over på internettet. Jeg elsker internettet, jeg elsker kvinder (undskyld husbond), men jeg magter ikke at diskutere begrebet feminisme, læs evt. her hvorfor efter mit sammenstød med Hans Bonde.
Jeg vil gerne fremhæve seje kvinder, men jeg vil ikke springe ud som feminist. Det er alt for betændt en betegnelse. I den ene ende af ellipsen har vi tidligere svenske statsminister Göran Persson, der i 2002 udtaler, at: “Jag är feminist”, hvilket er drønsympatisk men også sådan lidt: “jeg er imod unødig vold”. Ja, selvfølgelig er en moderne statsleder feminist, hvis det handler om lige vilkår og respekt for halvdelen af jordens befolkning. I den anden ende har vi alle disse forskellige slags feminister, der elsker at hade de andre, og det har journalist Ditte Giese skrevet årets morsomste artikel om på Kommunikationsforum.
Ditte Giese
Ditte Gieses hudfletning af de forskellige slags feminister i artiklen “Er du femiseksuel” er en lang tekst, men det er dæleme skægt og lige på, giv den et forsøg, du vil le: Er du en blå feminist, netværksfeminist, mandefeminist, indfødt feminist, queer-feminist, feministhader eller rød uni-feminist? En blå feminist tænder på George Clooney, en indfødt tænder på Leonora Christina Skov, en netværksfeminst har løbet mindst ti kilometer i Palæstina og en queer-feminist hader Don Draper – og så videre.
Jennie Lamere
En ægte kvindemønsterbryder må være Jennie Lamere. Hun er 17 år, og hun har lige vundet en såkaldt Hackathon i Boston. Eneste kvindelige deltager, eneste mindreårige, og hun har kodet en app, der forhindrer visse ord i at dukke op i dine tweets, og i USA sender TV selskaberne tweets ud om deres shows, og de er regulære plotspoilers – Mad Men, Game of Thrones, etc. bliver aldrig det samme, når du ved, hvem der gjorde hvad med hvem, inden du har set sidste afsnit. Jeg vil have en, der forhindrer ordet feminisme at komme forbi i min strøm, med mindre det er krydret med humor og indsigt.
Sanne Søndergaard
Sanne Søndergaard er af uransagelige grunde en af de eneste kvindelige komikere, vi har. Til gengæld er hun sjov. Og hun skabte meget røre med det foto, der ligger øverst her på siden, da det blev trykt i Politiken d. 30. april, for Ditte Giese havde glemt snerpe-feministen i sin opremsning: Hende eller ham der ikke vil snakke om kønsbehåring, fordi “det endnu er et af de undertrykkende temaer i kønsdebatten”. Snerpe-feministen kan både være rød (barbering er pornodikteret) og blå (barbering er et individuelt valg, der slet ikke har noget med samfundet at gøre). Jeg synes blot, det er et æstetisk vellykket foto. Nyd denne lille smagsprøve:
og tag så og følg med på hendes blog, hvis du kan lide humor med eftertanke. Du behøver jo ikke være enig for at grine.
Klam dusk, vulgør kvinde. Og nej, jeg er ikke katolik eller USA’ner. Og der skal nok være 1 eller 2 mænd her i verden, som synes hun både er tiltrækkende og sød.
Men det er jo også Zulu…Hvornår lukker det lort iøvrigt, har de snart flere seere?
Hej Anders. Velkommen på min blog. Jeg vil sætte pris på, at du bruger lidt pænere ord om det eller dem, jeg skriver om. Det kan gøre det, du mener mere interessant at debattere – hvis det var det, du ville.
[…] har tidligere slået mig i tøjret over ordet feminist, fordi jeg synes, det er blevet så betændt og noget med en trosbekendelse, man først lige skal […]
[…] en tematik: homoseksualitet, selvmordstrang, liderlighed (og er forbavsende mindre sjov end hendes standup shows, som jeg har skrevet om før). Hun går til stålet, har styr på udtrykkene, og hun virker, som om […]