skip to Main Content

RSVP er fransk og betyder stram op

Det er ikke meget, jeg beder om. Det er bare et svar, en besked, et RSVP, når I kontakter mig, kære medier. Jeg er sikker på, at Jeff Daniels’ stab i The Newsroom ikke kunne drømme om at være uprofessionel lige, når det gælder kilde-pleje.

Det går sådan her: Lang sms om jeg vil være med i indslag om det og det med udgangspunkt i det og det i morgen kl. det og det. Så lang telefonbesked med præcis samme indhold.

Jeg var væk fra min telefon i en time. Det er forfattere engang imellem. Jeg ringede tilbage og skrev tilbage.

Så sad jeg resten af mit liv klar ved telefonen og ventede på mine 15 minutters berømmelse og finpudsede mine vigtige pointer.

Men hun vendte ikke tilbage. Ikke samme dag, ikke inden udsendelsen, ikke bagefter, da jeg skrev til hende: hvad sker der lige for dig, mand? (Faktisk skrev jeg noget mere modent).

Det er sådan, at jeg gerne vil være rummelig over for andre mennesker. I det her tilfælde et Newsroom’s meget hurtige skiften over til en eller anden, de hellere vil høre fra end mig en time efter, de har ringet.

Man skal aldrig gå ned på tydelighed

Men for mig er rummelighed noget, der ikke behøver at udelade tydelighed.

Jeg er rummelig – og tilgiver på et sekund, hvis jeg bliver vejet og fundet for let – hvis du er tydelig og fortæller mig det: forresten Lotte, vi gider ikke dig alligevel, alt godt og god jul.

Sådan. Første side i enhver kommunikationsbog.

Livet bliver bedre, hvis vi er rummelige over for hinanden, imens vi også tager os sammen og er tydelige. For vi ved jo godt, at vi ikke gider at komme til den nytårsaften, og hvad med at sige det nu i stedet for at vente og hoste lidt, mens vi sms’er vores afbud d. 31. om morgenen.

For ja. Et svar, en besked, et RSVP vil jeg også gerne have i den private verden. Jeg forventer ikke mails med status på børns uddannelsesresultater, hvor i cyklusen du er, eller dit seneste nederlags detaljer fra arbejdet. Bare et ja eller nej til det, jeg nu spurgte om.

Og hvis du selv begyndte samtalen og ikke vender tilbage, når jeg sød som en hundehvalp svarer logrende, så smadrer jeg dig næste gang, vi ses.

Stram op.

This Post Has 4 Comments

  1. Ih… Det er så godt skrevet…;-) klar tale – kort og præcis. Jeg tænker at det kræver mod og selvtillid. Eller er det flinkeskolen der stadig florerer?

    1. Hej med dig. Jeg tror bestemt det handler om mod og selvtillid. Flinkeskole er det ikke. Det er ubehag ved det ubehagelige, og så udskyder man. Det behøver ikke være ubehaget ved dig, men ubehaget ved at gøre noget, man ikke vil (afvise/tage en beslutning/vide, hvad man mener). Tror du ikke?

      1. Jo du har fuldstændig ret…;-) det der bare er ved det er, at det bliver ved med at rumstere i tankerne… Fylde – så man kan jo ligeså godt få gjort noget ved det med det samme istedet for at udskyde. Nu sidder jeg og smiler – jeg har først fået svaret dig nu…;-) men det er ikke fordi det var ubehageligt – men fordi jeg lige pt er på besøg i Aalborg og har travlt med at se byen. Du har så været i tankerne hele tiden – for jeg ville jo så gerne svare dig…;-)

        1. Ha! Jeg har ikke tænkt over din latenstid. Bare rolig. (Nu tror hele min verden, at jeg er blevet ENDNU skrappere, end jeg i forvejen er.) Det bizarre ved udskydelse er netop, at det så fylder længere, end det ville tage at svare. Da jeg arbejdede i NKT stod der et motto over udviklingsafdelingen: “hvordan kan det være, vi aldrig har tid til at lave det rigtigt første gang
          , når vi altid finder tid til at lave det om?” Det er jo det! First time right er bare det hurtigste – i tid og i psykologisk tid :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top