Jeg blev 50 år i mandags. Fotoet er fra min fest sidste lørdag. I den…
På begge sider af plankeværket
Jeg har sagt ja til at arbejde for Gyldendal to dage om ugen. Det gør jeg, fordi det simpelthen er for vigtigt et arbejde at sige nej til. De resterende fem dage er jeg romanforfatter. Jeg er nu officielt på begge sider af plankeværket.
Kan man det?
Ja, man kan godt arbejde på kontor med kantineordning i to dage, også når man skriver derhjemmefra de øvrige dage. Det kan man faktisk blive nødt til, fordi der ikke altid er mange penge i at skrive romaner.
Hvad jeg skal lave?
Jeg er kommunikationsrådgiver for Gyldendal. Det betyder, at jeg skal hjælpe med den del af pressearbejdet, der ikke har noget med den enkelte bogudgivelse at gøre. Det kan være alt fra de gode historier, der er i det store, gamle hus til langt mere strategisk kommunikation, også vendt mod det mere politiske, og som handler langt mere om branchen som sådan. Og så skal jeg hjælpe rigtig meget med at lave forfatterpleje på nye måder.
Er du så Gyldendal-forfatter?
Nej. Jeg elsker at udgive mine titler på Rosinante. Rosinante er det rigtige sted for mig, og jeg ser en styrke i, at jeg ikke blander mit ene professionelle jeg (den rådgivende funktion) med det andet jeg (forfatteren). Selvom Rosinante er et datterselskab under Gyldendal, så betragter de jo hinanden som konkurrenter ude på markedet.
Næste gang bliver jeg litteraturdiktator
Er det ikke at gå over til fjenden?
Nej, et forlag skal helst ikke være fjenden for en forfatter. Det skal være en samarbejdspartner og helst en ligeværdig. Der er kun en eneste ting (næsten i hvert fald), vi skal være uenige om, og det er hvor stor en bid af kagen, der skal retur til forfatteren, når forlaget har solgt en bog. Det arbejde skal jeg sådan set ikke blandes ind i.
Til gengæld har jeg efterhånden en del års brancheerfaring, endda nogle år som forfatterforeningsformand og ikke mindst et rasende autentisk netværk. Det kan vi lige så godt sætte i spil, mens jeg venter på at blive verdens første litteraturdiktator.
Der kommer ikke til at være noget om mit arbejde for Gyldendal her på bloggen, kun i meget indirekte former.
I kan læse mere om min funktion i denne her pressemeddelelse, hvis det er.
This Post Has 0 Comments