I disse år lever jeg tit uden min mand. Igen igen ændrer vores parforhold sig,…
Ny hjemmeside som er en blog
Se, se. hvor fint: Helt flot og ny hjemmeside som i virkeligheden er en blog
Jeg gør det nu. Jeg blogger for hårdt. To gange om ugen. Kl. tirsdag og fredag. Om det hele. Jeg har så meget stof til jer.
Om Frankrig, om litteratur, om kombinationen, om steder, om mennesker, om LAUST, hovedpersonen i min nye roman, der kommer til september, om erotiske noveller, om et nyt ord jeg er med til at finde for kvindens kønsorgan, om FEMINA messer, jyske oplæsninger, klamme, rige, magtfulde mænd i Frankrig, om Marseille, som spiller en for vild rolle i min NÆSTE roman.
Jeg tror ikke, jeg gider skrive om Blachmann. Nu har jeg boet i Frankrig i to X-Factorsæsoner, og jeg savner bestemt ikke hans ord-frosting – han er jo som en stakkels cupcake, som ingen har gidet pynte, men det gør han så selv.
I det hele taget kan jeg konstatere, at der er meget, som jeg ikke gider snakke med om. Selvom jeg er på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn, Kommunikationsforum og nok andre steder, så er der emner, som jeg aldrig helt kommer ind på huden af, fordi jeg ikke samtidig diskuterer en statusopdatering i Netto, eller endnu værre: når at se sagen fra to sider, før dommen er faldet. Det er problemet ved at være små 2.000 km væk hele tiden. Så jeg kan ikke for eksempel ikke få øje på, hvorfor Blachmann skal have endnu mere taletid.
Jeg kan selvfølgelig godt forstå en tv-producer; han er bare godt tv, som han står der med en akavet åben knap i skjorten, som mest af alt minder om onkel Brian, der også viser lidt krøl viklet ind i guldkæden i sin åbentstående Hawaiiskjorte. Men at vi taler om ham – det fatter jeg ikke. Der er så mange langt mere interessante mennesker derude – og nu gjorde jeg det jo selv.
Hvorfor nu en blog? Og hvorfor så fin? Fordi det er nu, for første gang i mit liv, at jeg er sprunget ud som fuldtidsforfatter; for jeg har altid også lige lavet noget andet ved siden af, ofte for at tjene nogle penge, og sidst for at være formand for Dansk Forfatterforening. Men nu er jeg i eksil, og nu skal jeg tage mig selv alvorligt som forfatter, og det er et fantastisk skriveeksil, hvor jeg producerer ord i stride strømme – jeg har en plan om at overhale Rifbjerg. Jeg har travlt!
Jeg vil gerne lege. Jeg er den on line type, så jeg svarer hurtigt, så smid en kommentar, et ønske, kritik, en længsel, så er jeg der som en hoppende mis!
Tak til Farmorfabrikken. Det kan man undre sig over, for jeg har ingen evner udi strikning og anden husflid, men hun er også pressemedarbejderen hos Rosinante & Co., som er mit forlag, og som har fået det her til at se så brandgodt ud. Og så flyvende kudos til webdesigneren fra Digital Tales. Er hun sej eller hvad?
Juuuhhuuu… hvor er det fantastisk, Lotte. Tillykke med din smukke blog! Jeg GLÆDER mig til at læse med!
YEAH! Endelig!
dine ideer har det med at blive til noget
I am a fan! Tillykke, superflot!
yihee. du er en god fan. Kom forbi igen!
YÆIH!
æselhat! jeg er sej. du er gejl.
Hvor er det dejligt og inspirerende for een som jeg der render rundt med samme drøm. Jeg kommer til Frankrig i august/september, Lotte, og så skal du og jeg ses. ja?
Spændende. Og god ide!
Bænkpres har jeg da godt nok aldrig hørt om før, men tillykke med din blog, Lotte, den er flot som dig!
Du er nu sød. Bænkpres: at ligge på ryggen og skubbe tung vægt op i luften mens du stønner. Barmen løfter sig, maven bliver flad og bagefter har du rosa kinder.
Ah. Jeg ved intet som helst om noget, der finder sted i et fitnesscenter.
Du er en ignorant. Og du har altid været det lige på det punkt. Men det er også feminint og sejt nok. Så det er ok. Jeg har bare brug for mine muller til at holde hovedet nede. Det lyder mærkeligt.
Har altid været en ignorant på det punkt? Hvad fanden skal det betyde, fru Lotte? Er jeg slasket, synes du?
Du er mere en zen yoga type, der har tonede lange lemmer fra fødslen. Du sveder aldrig, du transpirerer, du har mænd til at løfte tunge ting, fordi du virrer med dine fine øjenbryn og lækre læber. OG satans stram er du også. Så deeet…
Hahaha, tak! Sveder dog, charmetrold.
YAY! Jeg glæææder mig til at følge med!
Og du skal være så velkommen. Håber ikke, du regner med, at jeg springer ud som strikkenisse? Jeg kan ikke sy en knap i, forstås.
Hvis du er lige så fiks og lærenem med strikkepinde, som du er med blogging – så producerer du hurtigt Sara Lund-sweatre i et så højt tempo, at din familie bliver nødt til at flytte fra Frankrig til Nordpolen for at kunne nå at bruge bare en brøkdel af det, du sprøjter ud…
in your dreams søde Mette. Men takker for tilliden. Og vil snart gerne se dig i en strikket heldragt eller noget, så kæk som du er
Uh – nu har du åbnet for noget, du aldrig ville ønske, du havde … :-)
eeev