skip to Main Content
Hvad skal næste bog hedde? Det er om Saudi og kærlighed og parforhold
Nedtælling

Nedtælling

Jeg har en fantastisk udsigt på den anden side af vores lejlighed. Men det her hus ligger på vejsiden. Det har det ikke så godt. Det er klart på nedtælling, hvilket er ret sjovt at følge med i. For hvordan river man egentlig et hus ned, helt praktisk? Jeg skal nok holde jer orienteret.

Jeg er sikker på, at huset er væk, når vi er. Så pludselig bliver det hus meget symbolsk for mig. Alt det jeg skal nå, inden jeg er væk igen fra Frankrig. Det skal nås, inden den sidste kost er fejet forbi på fortovet.

De begynder nedrivningen, når jeg drikker morgente. De sidste morgener har jeg sat mig ud på balkonen for at se på dem, der har et meningsfuldt arbejde.

Det er tanker, man ikke skal tillade sig, når man skriver. For jeg har faktisk overhovedet ikke noget borgerligt erhverv; jeg digter historier, som jeg skriver ned. Ikke så meningsfuldt for så mange – måske endda kun for mig selv.

En kollega-veninde sagde til mig for et stykke tid siden, at hun tænkte over, om der var nogle af de bøger, hun havde skrevet, der var vigtige. Hun havde heldigvis en. Har jeg nogen? Der er VIRKELIG vigtige? Er det meningsfuldt NOK, det vi gør?

Skriver man VIGTIGT nok til legater?

Det kommer man til at tænke på, når man i en uge som denne har set reaktionerne på Statens Kunstfonds forårsuddelinger. Mange er ophidsede over, at Peter Øvig Knudsen har fået et treårigt legat, han ikke har søgt, for han har penge nok, andre er vrede over, at de ikke har fået noget legat, og det er nok, fordi de skriver genrelitteratur. Med andre ord: intet har forandret sig. Og dog – for dem, der plejer at kritisere, at faglitteraturen bliver overset, er dejligt stille i år.

Stiller man sig selv det spørgsmål, når man sådan antyder, at man bliver overset, forfordelt, overhalet indenom af disse legatmodtagere, der holder sammen i karteller om at holde andre ude, at det er en VIGTIG bog, man sidder med og har søgt om støtte til? Ja, selvfølgelig er alting vigtigt, ellers ville man ikke orke at skrive det. Men VIGTIGT vigtigt? Eller er tematikken mon set før? Bliver verden forandret af den bog? Eller skal jeg bare lige gennem en mellembog, før jeg når hen til den VIGTIGE? Skal den så beriges med statslig anerkendelse?

VIRKELIG vigtigt arbejde – det er det, der foregår uden for mit køkken. At sætte et helt hus på nedtælling. Pille det ned, så noget nyt kan gro frem. Og således topmotiveret vil jeg skrive videre på min bedste bog ever.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top