Når verdner støder sammen
Mine verdner er stødt sammen. Det er skrive-Lotte, der er ramt ind i formands-Lotte. Det handler om Danmarks Radio.
Jeg har altid ment, at man kan kende en professionel forfatter på indtægterne. Ikke mængden, selvfølgelig, men evnen til altid, altid, altid at tage sig sine ydelser betalt.
DR har lavet en novellekonkurrence i forbindelse med deres optakt til sensommerens serie, Frække fortællinger, som jeg er med i som en slags jubel-ekspert. Alle, det vil sige ikke nødvendigvis professionelle forfattere, kan sende en novelle ind, og man kan vinde et helt uges skriveophold. Det synes jeg er helt, som det skal være. Faktisk er det en rigtig god præmie, som her er lig med betaling.
Så læser jeg dette på journalisten.dk. To af mine professionelle helte debatterer. Forfattercoach Pernille Nørgaard er vred over manglende betaling til novellerne, og redaktionschef Kåre V. Poulsen fra DR svarer, at betaling sker, i form af skriveophold.
Det er jeg helt enig i, Kåre. Bare rolig.
Indtil jeg fatter, at alle novellerne, alle sammen, bliver lagt hvor som helst når som helst. Ganske vist kun en måned. Men alligevel. Sådan fungerer konkurrencer jo ikke normalt.
Det er ikke i orden.
Det sker hele tiden, det med at skulle arbejde gratis
Og hvorfor mener jeg noget om det? Jeg er jo ikke formand længere. Men jeg er med. Jeg har lavet interview, der ligger på samme DR side, det har min redaktør også, og så er jeg med i alle de s… programmer, der begynder i næste uge.
Jeg blåstempler med mit navn ligesom fremgangsmåden. ÅH! Mine verdner støder sammen. Skal jeg tie? Nå nej. Det har jeg ikke gjort.
Her i sommer har jeg tilbudt et magasin en artikel om Paris, med virkelig mange, svære fotos, og da vi kom til prisfastsættelsen, så “troede de, at jeg ligesom syntes, det var så sjovt, at jeg ville gøre det gratis”. Det er så ubehageligt at plage om løn. TIl gengæld har jeg i denne uge (altså inden næste nummer udkommer på torsdag), en kort artikel om fede bogsteder i Paris i ALT for damerne. Og den har jeg selvfølgelig fået honorar for.
Skriver du, så læs grundigt på chartet øverst. Det er side 1 i rettighedshaverens professionelle liv. Og Jessica Hische fra Letterology har tilladt, at man bruger det gratis. Det havde jeg ikke gjort :)
This Post Has 2 Comments
Skriv et svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Læs også
Kære Lotte
Du kan være helt rolig, for du tager fejl.
Det er IKKE alle novellerne der bliver lagt ud hvorsomhelst i DRs univers. Det har aldrig været intentionen og DR slet ikke interesserede i at gøre det. Jeg ved ikke hvor den ide er opstået.
De noveller der ikke er blandt de tre udvalgte, bliver ikke gjort tilgængelige nogen steder.
Vi forbeholder dog os ret til at citere kort (fx en sætning) fra de indsendte noveller, når vi som fx i går laver et længere P3 indslag om erotisk litteratur. På den måde kan lytterne høre eksempler på, hvordan forfatterne griber udfordringerne an. Måske giver det lytterne lyst til selv at skrive? (Rent juridisk skal vi have lov til dette, og derfor skriver vi på vores site, at det er en betingelse at DR må bruge dele af teksten.)
De tre vindernoveller vil blive gjort tilgængelige i en måned på DRs flader som tekst og podcast. Derefter har forfatteren al ret til sin tekst. De tre vindernoveller vil også blive trykt i Tidens Kvinder, til det honorar som Tidens Kvinder giver alle andre forfattere for deres noveller. Men kun hvis forfatterne ønsker det. Det honorar, som Tidens Kvinder giver, ligger ud over den præmie, man får for at vinde DRs konkurrence.
Vi går som udgangspunkt fra at folk sender deres tekster ind til os fordi de gerne vil læses. Og vi har ikke lavet konkurrencen for at snyde nogen.
Tværtimod er hensigten at stimulere skrive- og læselyst og sætte gang i fantasien på alle måder. Det er lykkedes indti videre, hvor vi har modtaget 140 noveller, og konkurrencen slutter først den 7 september.
Du kan faktisk nå det endnu, Lotte, hvis du vil være med.
Mange hilsener
Kåre V Poulsen
Redaktionchef, DR
Tak, Kåre, tak for tilbuddet om at være med og ikke mindst tak for du melder dig ind i denne debat og korrigerer et væsentligt faktum, som jeg havde fået galt i halsen, fordi jeg stoler (blindt) på et sted som journalisten.dk.
Jeg korrigerer mig selv efter telefonsamtale med Kåre:
ALLE tekster bliver ikke offentliggjort, kun de tre vindere, som altså bliver tilstrækkeligt kompenseret.
Dernæst oplyser jeg mine ivrige meddebattører om fakta og holdning:
Tidens kvinder betaler selvfølgelig honorar
En uges på skriveophold inkl. transport er en flot præmie, og langt mere end de fleste forlag betaler for en novelle.
Det ville være flottere med en udgivelse, men det kræver en vis kvalitet, og som flergangsdommer i netop denne genre, så er min erfaring, at der kan være en vis risiko for, at der ikke finder sådan en sted.
Denne her debat er stadig interessant fordi:
1. jeg – og dem der nikker – forventer, at forfattere bliver dårligt behandlet og reagerer fra hoften på det – det siger noget om state of the art-situationen
2. jeg har tillid til et interview på journalistforbundets hjemmeside, journalisten.dk, som citerer Kåre sådan her: »Hvis man sender en tekst, har vi kun rettighederne i én måned.«. Jeg havde ikke reageret, hvis det havde været en statusopdatering på Facebook. Jeg falder i blind tillids-fælden
3. Jeg toner ikke rent flag, når jeg tager sådan et emne op her, for det er ikke kun for at sige: HEY hvor strengt, vi får ingen penge. Det er bestemt også de mange nye stemmer i litteraturen, jeg vinker til – dem der ville se sig selv som en publiceret, professionel forfatter, fordi DR havde publiceret deres novelle. Det tror jeg er skadeligt for vores alle sammens opfattelse af litterær kvalitet. Nu har jeg også skrevet det – og gentager: En professionel er en, der får løn…