Jeg blev 50 år i mandags. Fotoet er fra min fest sidste lørdag. I den…
Min næstbedste bogven, Prøverummet
Denne lille slambert er min næstbedste bogven. Prøverummet er 5 år gammel, og den holder aldrig op med at åbne døre for mig.
Senest er jeg i går kommet ind i en ny verden – nemlig telefonselskabsverden. Hvad kan Prøverummet dog dér?
Du har nok opdaget det, men nogle telefonselskaber prøver at sælge dig andet end telefoni. I det her tilfælde e-bøger. Og det er sommer, så man laver et dejligt, lummert tema om: erotiske bøger.
Det fede er, at lige nu får jeg lov til at anbefale bøger, der bliver skrevet lige nu – senere bliver det klassikere, og helt ærligt: jeg kan faktisk godt stå inde for, hvad jeg skriver og læser. Også selvom det er lummert.
Det er altid mere lummert i eftersommeren
Så er der det, at der skal ske en masse lummert lige efter sommeren, på DR K. Det begynder i fjernsynet d. 27. august, men optakten til fire udsendelser om erotisk litteratur, hvor bl.a. jeg er gennemgående figur, består af en skøn, lummer novellekonkurrence. Den kan du finde mere om her hos Danmarks Radio.
For over et år siden skrev jeg et blogindlæg om alt det, jeg deltog i alene på grund af Prøverummet. Her delte jeg nogle second thoughts med jer. Jeg må sige, at enten er jeg blevet til en teflonpande, hvor alt glider af igen, eller også er jeg kommet videre. Skrupler har jeg i hvert fald ikke længere; nu knejser jeg med nakken, mens jeg bærer kurven på hovedet…
Og det hele kom sig af de ti små, udskyldige historier fra Prøve-rummet, som måske er lidt frække. Mere bare kække. Jeg holder nu meget af dig, mit eget lille prøverum. Også selvom det helt sikkert bliver den, mine drenge kommer til at tale om, når de ligger på briksen senere i livet.
Og den bedste bogven?
Min bedste bogven? Det er Vær her nu, min bog med interviews med folkekirkepræster. Den respons jeg får på den bog, det er simpelthen det hele værd. Dødudsolgt er den, desværre.
[…] nogle uger siden skrev jeg det her indlæg og lagde et link op til et meget populært sted på nettet, hvor jeg skriver om erotisk […]
[…] kører den igen med mig, den lille novellsamling, Prøverummet. Eller også er det bare sådan, at erotisk litteratur og mig, det kædes sammen for evigt nu. […]