Meta porno snak

Det er sluppet ud nu. På lørdag er der DR2 temaaften om porno. Den er god nok, og det er rigtigt, at det er Hornsleth i midten – og Adrian Lloyd Hughes til højre. Vi snakker om porno, sex, erotik, det dyre, det frække, det fornedrende, det ret sjove, og vi gør det i lyset af kunst. Så må man nemlig godt.

Bøgerne på bordet er spækket med fede og mærkelige pornografiske fotos; jeg læser op, Hornsleth viser malerier, og vi bliver forstyrret af Blachman, Sanne Søndergaard og Jørgen Leth og mange andre, og jeg ved, der er blevet klippet rigtig meget i den udsendelse, så ja, jeg er måske en smule nervøs.

Derfor nu snak om snak om porno. Meta.

Jeg er nervøs, fordi jeg selvfølgelig ikke kan være sikker på at fremstå klog, vidende, sjov, en frækkert og så videre, men også fordi at snakke om DET er det mest skamfulde, man kan.

En gammel veninde kommenterede netop det, da jeg havde små børn. Jeg holdt min søn for øjnene, fordi der pludselig i filmen kom lidt af en – ja, lad os sige det højt – baghyler.

Hvordan kan det være, at du vil skåne ham for det, han formodentlig og forhåbentlig kommer til at opleve, når du ikke skåner ham, når en lastbil kører over en mand / en morder parterer sit offer / en soldat rammer en hel familie med sin sniper?

Det har hun jo ret i. Hvad er det, der gør, at vi lige skal rødme, tage forbehold (ødelægge sit naturlige forhold til teenagesønner, fordi man engang har skrevet lidt erotiske noveller?) Hvorfor er det ikke det mest naturlige i verden? Hvorfor er von Triers filmplakat til Nymphomaniac lidt af en blikfanger? Den er i hvert fald all over Paris. Hvorfor bliver vi tre voksne mennesker på billedet helt sikkert også fjogede at høre på på lørdag?

Du må ikke rutte med det dyre

Jeg overvejede at skrive en kronik inden udsendelsen på lørdag. Sådan så jeg kunne kontrollere at fremstå klog, vidende, sjov, en frækkert og så videre. Jeg snakkede med min personlige rådgiver om det – AKA min mand. Han sagde: Du må ikke rutte med det dyre.

Jeg tror, han mener, at jeg ikke må stille mig et sted, hvor jeg får taletid, fordi vi eventuelt kan få sneget et lille “pik” ind i samtalen. At det er alt for billige opmærksomhedspoints. For så kan man jo ikke høre, hvor klog, og vidende og så videre, jeg er.

Jeg tror, han har ret.

Men hvorfor er det sådan? Er det bare, fordi sex er det dyrebareste i verden? Er svaret så smukt? Og pornoen ødelægger det? Men hvor kommer skammen så fra? Er det ikke netop pointen i von Triers to sidste film, at skammen er kommet for at blive?

Jeg kan ikke huske, om jeg i udsendelsen får svaret på, hvad porno er for mig. På mine noter står der: Kedsommeligt og nødvendigt. Så behøver jeg vist ikke sige mere.