Bliv ikke skræmt af titlen. Eller jo. For indholdet er skræmmende. Et ituslået hjerte holder hele livet. Den er skrevet som en thriller. Nej, det er løgn, men den er spændende – hvad er det, der sker med denne skønne, distante og for-livet-ødelagte Lol? Vi skifter mellem forskellige synsvinkler, et thriller-trick, og selvom du ikke har haft hjertesorger inden for det sidste kvarter, kan du mærke, hvorfor man faktisk godt kan dø af det. Duras er parfumeret og patetisk samtidig med, at hun er lidt mystisk. Jeg er forelsket i hende og har været det siden gymnasiet.
Bogen er også en lækkerbidsken, en del af SKALA-serien, som alle er monsterappetitlige – udenpå og indeni.
Læs mere om SKALA
Lotte læser
Marguerite Duras: Lol V. Steins henførelse