skip to Main Content

Kulturknuserne på P1 har ødelagt min podcast zentid

Jeg er en stor podcaster, og jeg har været det længe. Jeg mødte en ven på indkøb med “Orientering weekend” i ørerne, og hun var rystet. “Hvordan kan du koncentrere dig om det nu?” Det kan jeg, fordi podcasts distraherer mig væk fra alle de forbistrede rodede tanker, jeg ellers har i hovedet. Uden podcast kører jeg forkert, hører jeg ikke efter, kan ikke fange den ene gode ide, der svømmer derinde mellem alle de virkelig ringe, og med en velproduceret podcast i ørerne slipper jeg for familien og andre forstyrrelser. Her i mit franske eksil kan jeg endda på denne snedige vis stadig holde mig orienteret om, hvad der foregår i Danmark.

Det er virkelig zen for mig, og derfor er jeg sur på det relativt nye program Kulturknuserne på P1, der skal løse, knuse, men ikke diskutere, diverse kulturelle problemstillinger. Det er et dårligt program. Måske savner jeg bare det tidligere Kulturkontoret, der debatterede kulturproblemstillinger – først med Steen Bille som vært og siden Katrine Nyland Sørensen. Men Kulturknuserne er alt for meget positiv tænkning til mig – pakket ind som professionelle løsninger. Det er relativt kompetente folk, de har i studiet, de ved bare ikke så meget om det, de bliver spurgt om – lidt ligesom Smagsdommerne blev kritiseret for, da det begyndte, men problemet dengang var blot, at det var det ENESTE kulturprogram, der diskuterede kultur.

Jeg fik spat i fredags, da gæst (iøvrigt kompetente) Nanna Kalinka Bjerke begyndte sit indlæg med: “det her har jeg ikke så meget forstand på” (om bladhusenes oplagsfald). Men jeg havde fået nok allerede for flere uger siden, da en deltager rask væk fik lov uimodsagt at sige, at “lydbøger har forandret bogmarkedet”. Eller da de diskuterede, at mænd ikke går til lægen. Som om det var kultur. Jo da, men så er alt jo kultur. Det hele er krydret med snæversyn – de diskuterer bl.a. Kinas branding i Danmark uden at forholde sig til Kinas styreform og demokratiopfattelse men allerværst er det nu, at værten også foreslår løsninger, som han godt kan lide at trumfe med til sidst, mens han griner påklistret, som han selv fortæller, at han har lært at gøre på et kursus. Så er stemningen ligesom enormt positiv, ikke?

Kulturproblemer er ofte udtryk for større omvæltninger i samfundet og trangen til at gå P1-spadestikket dybere er pistvæk. Jeg tror, de selv tror, de er orakler, der løser bladhusenes krise, øger musikernes indtjeningsmuligheder og gør det prestigiøst at være folkeskolelærer. Det er simpelthen for meget pseudo. I stedet vender jeg mig til alle de podcasts, som jeg elsker højt:

 

Mine podcasts

Mennesker og medier – fordi det er kritisk journalistik, som da jeg var barn, og fordi jeg elsker Lasse Jensen

Skønlitteratur på P1 – fordi det er min verden, og det er til tider virkelig velkomponeret

Faglitteratur på P1 – fordi det en gang imellem er min verden, men det kan være meget ujævnt, og en gang imellem kan jeg blive glædelig overrasket

Orientering weekend – fordi jeg ikke kan høre to timers Orientering hver dag, og fordi de er så flinke til altid at have de franske historier med i ugens opsamling

Filmland – fordi jeg ikke går lige så meget i biografen, som jeg gerne ville; det her smager lidt af fisk

P1 Business – fordi jeg engang havde styr på denne her verden og gerne vil have det endnu

Detektor – fordi det simpelthen er et genialt koncept. Mere af det!

Arabiske stemmer – fordi jeg ikke ved nok om så stor en del af verdenen

Elektronista (IKKE P1, men på Radio 24syv) – fordi det lige er lavet til mit teknikniveau

Tidligere har jeg kun svigtet Harddisken, som blev for meget “nøj, det er med robotarme”-til mig. Måske Kulturknuserne skal samme vej.

 

 

This Post Has 2 Comments

  1. Her kommer svaret fra værten på Kulturknuserne. Det er fra Facebook, men jeg må gerne smække det ind her:

    Kære Lotte Garbers
    Jeg kan se, at du har lyttet til mange af vores programmer, og du har givet dig tid til at skrive en seriøs kritik. Derfor her et langt svar, som jeg håber, du kan bruge til noget.

    “Jeg fik spat i fredags, da gæst (iøvrigt kompetente) Nanna Kalinka Bjerke begyndte sit indlæg med: “det her har jeg ikke så meget forstand på” (om bladhusenes oplagsfald)”.
    – Konceptet i Kulturknuserne minder her om Smagsdommerne, som du også selv henviser til. Panelet er ikke nødvendigvis eksperter på de emner, som vi diskuterer. Panelet består af iværksættere, konsulenter, erhvervsledere m.m., som er vant til at få nye ideer. Forhåbningen er, at de – ved at se på kulturlivet udefra – kan undgå vanetænkning, når vi forsøger at finde nye løsninger på kulturlivets udfordringer.

    “Men jeg havde fået nok allerede for flere uger siden, da en deltager rask væk fik lov uimodsagt at sige, at “lydbøger har forandret bogmarkedet”.
    – I den ideelle verden ville jeg som vært lykkes med at udfordre panelet, hver gang de kommer med “påstande”, som de ikke underbygger. Jeg forsøger at sætte mig så grundigt ind i emnerne på forhånd som muligt. Men jeg er ikke ekspert på alle emner, og jeg lykkes derfor ikke altid med at udfordre panelets ”påstande”. Dog har vi på de store emner (oftest 2 emner per udsendelse) en beslutningstager med over telefon, som får vores råd. Beslutningstageren – i det her tilfælde Gyldendals direktør, Stig Andersen – har mulighed for at afkræfte nogle af de ”påstande”, som panelet er kommet med.

    “Eller da de diskuterede, at mænd ikke går til lægen. Som om det var kultur. Jo da, men så er alt jo kultur”.
    – Det er rigtigt. Vi forstår kultur meget bredt. Vi har dog en grundregel, som er, at vi i hvert program har mindst et kultur-kultur emne. Dvs. Litteratur, musik, kunst, etc. Jeg mener simpelthen ikke, at der sker nok i kulturlivet i Danmark til, at vi kan have 3 rene kultur-kultur-emner per uge. Hvis du har gode forslag til kultur-kultur-emner, som vi bør tage op, så skriv endelig.

    “Det hele er krydret med snæversyn – de diskuterer bl.a. Kinas branding i Danmark uden at forholde sig til Kinas styreform og demokratiopfattelse”
    – Du har ret. Kulturknuserne er ikke et traditionelt debat-program, hvor vi diskuterer holdninger. Vi mener, at der er rigeligt af den slags programmer. Vi vil gerne gøre noget andet. Vi diskuterer derfor ikke holdninger, men løsninger. I forhold til Kina-emnet, så har du ret i, at man ville kunne tale i mange timer om Kinas styreform og demokratiopfattelse. Det er der mange andre programmer, der gør. Det var derfor ikke vores ærinde her. Og det er heller ikke en diskussion, som passer ind i Kulturknusernes koncept. Jeg elsker i øvrigt selv at se og lytte til gode debat-programmer, som der er masser af i Danmark.

    ”men allerværst er det nu, at værten også foreslår løsninger, som han godt kan lide at trumfe med til sidst”,
    – Du har ret. I konceptet for Kulturknuserne står der, at værten skal have holdninger og ideer, som værten bringer i spil. Og du har ret i, at jeg 2 gange har trumfet en af mine egne ideer igennem, uden at panelet var enig med mig. Men det skete som én idé blandt mange. Jeg kan ikke undgå at bemærke, at Mennesker og Medier er et af dine yndlingsprogrammer. I Mennesker og Medier runder Lasse Jensen altid af med 5 minutter, hvor han kommer med sine egne holdninger. Så det er altså ikke en vært med holdninger som sådan, du er modstander af?

    ”mens han griner påklistret, som han selv fortæller, at han har lært at gøre på et kursus. Så er stemningen ligesom enormt positiv, ikke?”
    – Du har ret igen. I konceptet for Kulturknuserne står der, at programmet ikke er et debat-program, hvor panelet skal være uenige. I stedet for skal panelet forsøge i fællesskab at nå frem til fælles løsninger. Stemningen bærer derfor ikke præg af konflikt, men snarere af samarbejde. I konceptet står der også, at Mads & Monopolet fra P3 er et forbillede for Kulturknuserne, som tilstræber samme lette stemning, hvor det gerne må høres, at vi griner.

    ”Kulturproblemer er ofte udtryk for større omvæltninger i samfundet og trangen til at gå P1-spadestikket dybere er pistvæk”.
    – Her er jeg ikke enig. Jeg mener, at vores programmer er meget velresearchet og kommer med vinkler, som du ikke får andre steder.

    ”Jeg tror, de selv tror, de er orakler, der løser bladhusenes krise, øger musikernes indtjeningsmuligheder og gør det prestigiøst at være folkeskolelærer. Det er simpelthen for meget pseudo”.
    – Vi er meget bevidste om faren for at komme til at virke bedrevidende, når vi giver gode råd til folk, der ikke har bedt om vores hjælp. Men her forsøger vi at indgå en kontrakt med lytterne og beslutningstagerne. Vi ved godt, at vi ikke kan løse forlagskrisen på 20 minutter, men måske kan vi komme med bare én ny idé. Vi spørger derfor beslutningstageren til sidst, om han eller hun kan bruge vores råd til noget. Her får beslutningstageren mulighed for at fortælle os, hvor håbløse vi er, hvis vi ikke er kommet frem til nogen nye ideer. Og han eller hun får det sidste ord og evaluerer os på en skala fra 1-5, efter hvor gode, beslutningstageren synes, at vi har været.

    ”I stedet vender jeg mig til alle de podcasts, som jeg elsker højt”
    – helt i orden.

    /Lasse

  2. Kære Lasse Marker
    Tak fordi du tog dig tid til at svare så udførligt på stort set samtlige mine pointer, undtagen det med grinet, og jeg kan se, at vi er enige om mange ting, og at jeg nok kan konkludere, at Kulturknuserne ikke er for mig og fred være med det. Jeg hører lige lidt flere udsendelser, før jeg beslutter mig. Og mellem os (og Facebook og internettet): så blander Lasse Jensen sig også i sine gæsters debat en gang imellem. Men ikke som noget, han skal, men fordi han nogen gange ikke kan lade være. Det irriterer mig også dér. Dog aldrig hans “her på falderebet”, fordi han ikke dér overtrumfer sine eksperter i studiet, men blot giver en kommentar til et aktuelt problem. Det kunne du jo også blot gøre? Og jeg er ikke enig; der er bestemt nok af kultur-kultur udfordringer hver eneste uge. Tag min egen butik: I stedet for at diskutere branchen, som er det hele, kunne man hver måned sætte spot på litteraturen: emner kunne være: bibliotekernes rolle i den digitale verden, lydbøgernes manglende gennembrud, ebøgernes kvalitet, bøger der ikke kan udkomme, vinduer til litteraturen (boghandlere i gamle dage), ungdommens læsevaner, mediernes holdning til forfattere, selvudgivernes manglende opmærksomhed, forlagenes professionalisme, hvordan Inferno kan smitte af på hele markedet, forfatteres måde at håndtere kunststøttedebatter på og sidst men ikke mindst: konflikten mellem børs og katedral. 12 emner. Et år. God arbejdslyst :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top