skip to Main Content
Hvad skal næste bog hedde? Det er om Saudi og kærlighed og parforhold
Køn, Planeter Og Kasser

Køn, planeter og kasser

Jeg forstår ikke mænd, siger veninden. Det er nok ikke halvdelen af verdens befolkning, hun mener, altså dem der er så forskellige, at vi må komme fra forskellige planeter, men snarere det at hun ikke forstår, hvad det er, der sker i hendes forhold til mænd.

Alligevel er det en generalisering, der støjer. Det første, jeg tænker, når jeg hører sådan noget, er støjen. Jeg hører ikke problemet, fordi det ryger i min John Gray kasse og bliver simpelthen for irriteret over, at det kan alene være noget med kønnet, der gør, at forholdet / samtalen / samarbejdet /sexen ikke fungerer. Det kunne også være alt muligt andet. Én selv for eksempel.

Det er ikke det, at jeg ikke anerkender forskel på køn, jeg anerkender bare ikke at få serveret forklaringen som noget med, at vi er så forskellige, at vi lige så godt kunne komme fra forskellige planeter, når samtalen foregår på et mere nuanceret niveau.

Kvinder snakker jo kun om mænd..

Den brandvarme diskussion i mit netværk lige nu er forfatter Martin Kongstads kritik af Signe Wennebergs artikel på Kommunikationsforum. Det er hverken hendes artikel eller Martins kritik, der er mit ærinde. Det er planeterne. Signe begynder en liste over seje K-kvinder, fordi det forlyder, at man ikke kan finde nogen, når man står og vil være kvindekvote-venlig. Den falder ikke i mit filter. Den er faktisk velskrevet. Jeg står ikke på listen. Det er måske umiddelbart min største anke.

Martin får klaustrofobi af den. Han hiver den helt tilbage til bogen Femail, som ved Gud også provokerede mig. Jeg finder måske hans kritik interessant, men så skriver han, at kvinder  ikke er gode til at netværke, og når vi mødes, taler vi mest om mænd. Helt ærligt? Tror han selv på den? Ja, vi snakker OGSÅ om mænd, jævnfør begyndelsen, det er trods alt halvdelen af verdens befolkning, og nogle af os står i intime forhold med sådan en. Martin røg i kasse-fælden – kønnene kommer åbenbart fra to forskellige planeter, og det er vigtigt lige at cementere: Det her er kvinderne, og heroverfor er mændene.

…og mænd elsker mænd, der knepper og drikker

Den næsten lige så varme diskussion fra februar er Politikens Ditte Gieses meget veloplagte artikel om den plagede mand i litteraturen for tiden. Er stor fan af Giese, fordi hun nuancerer og spreder humor. Og da jeg selv lige har skrevet en roman med en alfahan i hovedrollen, interesser tematikken mig dobbelt. Hendes litteratureksempler er gode, men hendes pointe bliver så med et slag primitiv, så planet-kassetænkt, når hun vælger at afslutte med Måske ser mænd bare op til mænd, der knepper og drikker. Tænk, at hun ikke bare bliver nysgerrig? Hvorfor er det nu sådan lige nu? I stedet for får hun lige klasket nogle fede fordomme ind på bundlinjen. Mænd er mænd, jo.

Så, John Gray, selvom du har skrevet 17 bøger siden din “Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus”, så behøver du ikke at skrive mere. Der er nemlig ikke rigtig brug for det derude.

This Post Has 4 Comments
  1. Kære Lotte, tak for mention. Jeg er naturligvis nysgerrig efter, hvorfor det er sådan. Men jeg har ikke løsningen. Derfor slutter jeg med et spørgsmål. Det kan du godt kalde kassetænkning, men det ‘mænd’ der optræder i det afsluttende spm, handler om, hvorfor mandlige forfattere skriver om mænd, der drikker, horer og går i forfald – ikke mænd som i halvdelen af verdens befolkning. I øvrigt interessant at JP skrev en feature om emnet efter min bogklumme – som absolut ingen har debatteret eller forholdt sig til. Men det er selvfølgelig også en mand, der skriver og interviewer fire mænd om hvorfor det er sådan…

    1. HA! Den artikel har jeg ikke set. Tak for den. Også interessant. Hvorfor den ikke gav debat?
      Måske er det fordi, den fortsætter dit arbejde – og det bliver for kompliceret at kommentere noget, der fortsætter din -indrømmet – nysgerrige og nuancerende research?
      Men med din kommentar her hos mig – tror du så, det er fordi du er kvinde, der har skrevet det, at der kom debat, eller tror du, det er fordi, du spørger, om det bare er så simpelt, at mænd ser op til mænd, der knepper og drikker?

      Og derudover er jeg ikke blind for, at du stiller et spørgsmål på en kant i slutningen af artiklen. Man skal jo have læsere…

      1. Ja. Ja, jeg tror, det er fordi jeg er en kvinde, der skriver om mænd, at der var så mange mænd, der flippede ud over den klumme. Det er fint med mig, det skal de bare gøre. Jeg undrer mig bare over, at de ikke ser egne blinde vinkler. Og så kan jeg da lige komme med den bonusinfo, at min klumme i papirversionen i bogtillægget hed ‘Længsel efter hærværk og skibskatastrofer’, noget mere poetisk, men lige blev provokeret op i netversionen, hvilket jo altid bidrager til den gode stemning…

  2. Tak fordi du vender tilbage – for det var et nysgerrigt spørgsmål, ikke et “kasse”-spørgsmål. Meget interessant, synes jeg faktisk – at det skulle være fordi, du er kvinde. Tror du ikke også, at det klummeformatet, der afgør, om man debatterer eller ej, for Jespers var jo mere en artikel … Eller fordi du er dig?
    Og så må man jo spørge sig selv om det er debat, bare fordi man kommenterer og ser rødt på en og samme tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top