skip to Main Content
Hvad skal næste bog hedde? Det er om Saudi og kærlighed og parforhold

Klaphat begejstring

Jeg ved ikke, om du lægger mærke til reklamer på metrostationer, men det plejer jeg ikke. Men den indre klaphat begejstring kan vækkes på et splitsekund, når man i egne tanker går forbi en reklame for en dansk film, som jeg gjorde forleden midt i Paris, helt tæt på Triumfbuen.

Jeg bliver altså stolt. Jeg er ikke en dyt europæer, jeg er nationalromantisk dansker. Når jeg for et par måneder siden åbnede mit lækre weekendmagasin, der følger med avisabonnementet på Le Monde (ja, det koster 100 kr. om måneden, stik den danske medier), så så jeg ham her i dobbelt opslags portræt artikel med rigtig mange andre fede fotos:

Mads Mikkelsen i Le Monde

I andre medier kan jeg ret ofte læse og se om Borgen og Forbrydelsen, som de mest edgy tv-serier nogensinde, og når man så siger, at de dramaer, der udspiller sig i Birgitte Nyborgs liv er tæt på virkeligheden, så kan du få enhver franskmand til at tabe skuffen. Forbrydelsen er faktisk en af grundene til, at en fransk tv-serie med samme noir-stemning er hittet i den angelsaksiske del af verden – for først ser de The Killing – og så: Spiral, som den hedder på engelsk (Engrenages på fransk).

René Redzepi er også altid over det hele, vi så Jagten tre måneder før I gjorde, for hernede er det en kulturel selvfølgelighed at flashe Cannes-vinderne, og når jeg bladrer om til siderne med politik, står der naturligvis altid noget om flexicurity, for i et land, der kan låses med et blink med øjnene, hvis der er optræk til forandringer på arbejdsmarkedet, er flexicurity enhver fransk politikers våde drøm.

Danmark er groovy

Jeg kommer til at tænke på, at Margrethe Vestager for mange år siden kom til et offentligt møde med  øreringsstikkere, der var små Dannebrogsflag. For som hun sagde, så er flaget også hendes, med slet skjult hentydning til de mange flag, der er en del af Dansk Folkepartis image. Det gør det lidt nemmere at tænke som en nationalromantiker i en stor metropol, der er så edgy på alle måder, og jeg har tilgivet mig selv, at jeg smilede genert og nærmest slog øjnene ned og næsten sagde tak for prisen på Tobias Lindholms vegne, bare fordi jeg passerede en biografreklame.

Danmark er groovy, som ambassadens kulturattaché sagde forleden til Weekendavisen. Det var ham, jeg skulle mødes med. Han har også taget billede af biografreklamen og lagt det på facebook.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top