skip to Main Content

Kan jeg virkelig vælge rigtigt selv?

Det her foto er fra en konference for biblioteksfolk og redaktører. Det ligner lidt det ovre fra højre, ikke? Det handler om valg, sjovt nok. Og for mig er det bibliotekets superrolle – at de vælger: hvilke bøger skal vi fremhæve, anbefale, hvilke bøger skal vi lave til lyn-lån, og hvilke bøger kunne vi lade markedet selv forvalte.

Jeg tror nok, at oplægsholderens pointe var, at der i Århus er sket en centralisering af bogindkøb, og det har gjort deres liv nemmere, fordi de ikke længere skal vælge det hele selv. Jeg er ikke sikker, for jeg var der ikke, men jeg har med egne ører hørt samme holdning fra samme sted.

Jeg forstår godt, at der er pres på ude på bibliotekerne, for de bliver hele tiden beskåret. Alligevel er jeg lidt kulturradikalt rystet over pointen. For jeg troede, at det var det, bibliotekerne skulle: hjælpe mig med at sortere i viden, kultur, litteratur. Og ikke bare – som fotoet vel skal illustrere – lade sig nøje med en forfattertype som mig, som er i stand til med et fikst foto at stikke hele egen-produktionen i halsen på de stakkels bibliotekarer.

Jeg tror ikke på det frie valg

Eller: jeg tror ikke på, at der er NOGET af det, vi gør, vælger, ikke vælger at gøre, som kommer fra et rent sted i kroppen, som ikke er syltet ind i normer, værdier, identitetsmarkører.

Så derfor skal vi lære at navigere i egne valg og så nogle gange lægge vores valg i hænderne på nogen, som vi vedtager er mere kompetente til lige det valg. Som en bibliotekar er, når man skal vælge sin sommerhuslæsning. Det er ikke Nettos indkøbsafdeling, der er mest kompetent til det. De er meget dygtige til at købe en palle bøger og få dem solgt, og gudskelov for det, men det er ikke mig, der så bestemmer, hvilke krimier, jeg skal læse på min ferie, det er den, der er bedst til at forhandle en rabat i en meget stor koncern.

Til gengæld er det det fedeste, når man står dér i supermarkedet og har besluttet sig for at læse alle Nesbøs romaner om Harry Hole, at de så er på tilbud.

Jeg tror på kompetence

Jeg tror på, at videnssamfundet som sådan gør os klogere. Jeg tror på, at de digitale indfødte, som vi kalder vores børn, bliver langt dygtigere til at vælge, vælge fra, end vi gør os begreb om. Det er blandt andet derfor, vi bliver bekymrede for dem, som jeg også har skrevet om tidligere i et indlæg om wi-fi-generationen, fordi vi netop ikke selv kan overskue alt det, de skal kunne overskue.

Det bliver derfor vigtigere end nogensinde, at der hele tiden er kompetente steder, man kan gå hen med sine valg-lyster, for det er det, vores børn ved: hvad de ikke ved. Så kunne de gå hen på et bibliotek. Og det behøver ikke være fysisk, bibliotek.dk har det dejligste værktøj i verden, hvor man hele tiden kan chatte med en bibliotekar.

Men vi kan ikke bare lade markedet bestemme litteraturudbuddet, det dutter ikke. Nogen skal jo blive ved med at lære vores børn at blive kompetente udvælgere. Det sker nok ikke på et selvbetjeningsbibliotek.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top