Jeg skal holde en kulturtale. Gider du hjælpe mig?
Hvad er en kulturtale? Sådan en skal jeg nemlig holde om nogle uger. Kultur er jo alting. Jeg skal holde kulturtalen i forbindelse med overrækkelse af Artbeatprisen 2016, og det er i et trygt selskab. Sådan et, hvor man kan sige, at det er for galt, at der bliver sparet på kulturen, og alle vil nikke.
Så jeg kan bare sige det. Jeg kan også sige noget om sammenhængs-kraft og truslen mod kulturen, hvis vi ikke tager den alvorligt og giver den de vækstbetingelser, der skal til.
Jeg ved ikke, om det er sandt. Kultur har det med at blive skabt på trods.
Så kan jeg sige noget om digitalisering og nye muligheder og virkelig mange trusler. Men helt ærligt; gider vi høre om det?
Jeg kunne også sige noget om hvor godt det går i alle kunstretning-erne, men det ved jeg ikke nok om. Jeg er ikke til eksperimenterende teater den ene aften og hører lydkunst den anden. Jeg kan da slet ikke følge med.
Form og indhold
Jeg kunne godt finde på at snakke noget om form og indhold, fordi det er så interessant. Det er også meget, meget nørdet. En god ven, en kunstmaler, mener selvfølgelig, at form er alt. Og jeg skriver plotdreven prosa, så hvad mon jeg mener? I nye kunstformer er formen tit det, man først får øje på, og man er så bange for at blive forført af noget, der kunne være Kejserens nye klæder. Så måske er det meget godt at komme med lidt reaktionære krav til indhold ved en prisoverrækkelse, der skal hylde det fremsynede og nyskabende.
Men jeg ved ikke, om det er for mærkeligt at tale om.
Hvad synes du? Kan du ikke hjælpe mig? Har du ikke nogle gode ideer? Jeg kan godt love et sponsorat på dagen. Dit navn på min T-shirt eller noget. Eller bare en god debat? Så jeg får noget, jeg ikke selv kan finde på. Hvad siger du til det?
This Post Has 4 Comments
Skriv et svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Læs også
Da jeg var 11 12 år fik jeg en tjans som slagterbud hos en slagter, et par timer hver dag, til 30 kr om måneden.
Efter fire måneder havde jeg 90 kr til en guitar. Den købte jeg og det er den jeg lever af idag😊
Jeg tar ud og spiller en gang eller to om ugen og arbejder til hverdag med børn i tredie klasse og op i musik.
Masser af gange kan de ikke finde deres sokker, tlf, bøger osv og det skal vi så hjælpe dem med og sagerne er blevet væk, selvom de ha lagt det i deres taske. Hmm…
Her i november var jeg nede på plejehjemmet i Galten med nogle piger fra 4. Klasse for at synge julesalmer oh sange.
Da vi var færdige og bifaldet havde lagt sig gik de gamle og et kvarter efter kom gamle Albert
har i set min rollator, ja Albert den står derovre.
To minutter efter kom Jørgen… Ja jørgen omme bag døren lød det fra Jytte en af personalet.
Så….
To små historier fra mit liv der taler lidt om kultur på forskellige måder…..
Måske du kan bruge det med i noget andet.
Mvh Carsten Bieler
2538.8322
Det her skriveprogram er ik let og redigere i derfor diverse, du ve😇
Kære Carsten, tak for dine historier, jeg kan godt lide det med guitaren! kh Lotte
Hej Lotte – nogle tanker om kultur og kunst:
Kultur er alt det vi gør, men det vi gør, kommer altid et sted fra. Fx når vi synger, ”Der er et yndigt land” før en landskamp, så er vi sammen, vi hygger os i stor-skala, og en mere end 200 år gammel sang (et kunstværk!), hjælper os godt på vej.
Kunst kan gøre verden større. HC Andersens eventyr gjorde vores lille land større, men han så det dårligt nok selv, fordi han hellere ville være kendt som rigtig kunstner. Han ville være noget i de rigtige kredse. Men man kan ikke bestemme sig for at være en bestemt slags kunstner eller diktere hvordan ens kunst skal opfattes på forhånd. Kunsten skabes af en kunstner, og får kun liv og efterliv ved at blive brugt igen og igen. Kunst er måske ligefrem den oprindelige form for Social Media!
Kunst er ikke altid kultur, kultur kan også bare være frikadeller, og de er ikke kunst. Måske kunsthåndværk, men håndværk kan gentages og perfektioneres, det kan og skal kunst ikke.
Vi danske er mere trygge ved kultur end ved kunst. Bl.a. fordi kunst kan virke vanskelig tilgængelig, og det vanskelige er ikke rart. Vi kan fx pille kunsten ned ved at kalde den elitær, det er det værste, men hvorfor egentlig? Det er et væsentligt spørgsmål… som især er relevant til prisuddelinger.
Måske skal man stille spørgsmålene sådan her (hvis de overhovedet hænger sammen):
Hvordan undgår vi at være bange for det elitære?
Kan man gøre de forholdsvis små (og indforståede) miljøer, der præger en del kunstdiskussioner hertillands, større?
Og et tankeeksperiment: Hvordan ville samfundet se ud helt uden kunst?
Kære Jacob, det er nogle gode betragtninger – og jeg kan rigtig godt lide det her med ikke længere at være bange for det elitære. Vi skal turde have en elite, man kan se op til og måske ikke altid forstå, men hvis vi har helte, så vokser vi også lidt selv. DET vil jeg gerne snakke om. Tak, jeg føler mig helt inspireret nu :)