Jeg har fået en ny morgenmakker

Når jeg er på ferie, står jeg altid meget tidligt op. Dels fordi jeg vil have det hele ud af det dejlige sted, vi nu end befinder os. Dels fordi det er her, jeg har vænnet mig til, at jeg kan være alene med mine tanker, og dem der skal skrives ned, for at jeg kan være nærværende resten af dagen.

Lige nu er vi på Korsika. Det har jeg aldrig været før. Men jeg har både været på Mallorca og Sicilien, og jeg har opdaget, at de ligger ret tæt på hinanden, og selv naturen ligner. Men Korsika er fransk. Det ses på menukortet, det dårlige internet, og de plagede sommerskoleelever, der fjoller rundt efter deres lærere på stranden, fordi mor eller far ikke har mulighed for at holde fri med dem i løbet af alle deres 10 uger lange sommerferie.

Korsika vil ikke være fransk. Ham vi lejer huset af, sagde det med det samme: At han da havde prøvet vin fra kontinentet, men at han foretrak den lokale. Kontinentet her er Frankrig. Eller resten af verden. Potato / Potarto.

En anderledes ferie med ny morgenmakker

Det her er blevet til en anderledes ferie. For når jeg ved 6-7-tiden om morgenen har lavet te og fundet en rolig plet udendørs, smækket min computer op og gjort mig klar til at rense hjernen, måske endda skrive en side eller to, så kommer min yngste søn trissende.

Han har skrevet i flere år. Som kreativt projekt, som afledning, måske endda som tidsfordriv, tror jeg. Denne her gang er anderledes. Hans historie er gennemtænkt, han har opfundet et helt nyt univers, og han skriver på engelsk. Og han holder ved.

Han siger, han gerne vil være forfatter. Jeg ved det. Den sociale arv. Godt at kvinderne bliver mere og mere højtuddannede og kan skaffe ham brød på bordet.

Eller også er det ham, der skriver det, vi skal se i tv, når Game of Thrones er færdig.

Så inviterer han måske mig med på ferie, hvor vi kan være morgenmakkere sammen.