Hvordan nogen reagerer, når de hører, vi flytter

Vi flytter til Saudi Arabien for en stund. Det har jeg sagt rigtig mange gange nu. Der er noget, der slår mig her i mine første livtag: Det er, hvordan nogen reagerer, når de hører, vi flytter. Her kommer det ordret fra en fra Gyldendal, hvor jeg arbejder som konsulent for tiden. Bare rolig. Jeg kan godt høre kærligheden og humoren:

Kære Lotte,
Så på FB, at du flytter til Saudi Arabien til sommer!! Det kan du simpelthen ikke mene! Hvad med Klareboderne?! Altså Lotte. Er du klar over, der ikke er WIFI for kvinder dernede? Jep, du kommer ikke til at være online med mindre du går under cover som mand! Du må heller ikke drikke vin? Eller køre bil. Du kan risikere at blive idømt piskeslag eller håndafhugning (hvilket er bedre end hoved). Er du sikker på, du helt har gennemtænkt den beslutning? Og så skal du have en værge. Husk det. Kvinder kan ikke være i SA uden en værge.
Du kan sikkert godt nå at blive hjemme, så kan du skype med din mand. Han har formentlig WIFI.
Håber du bliver. Det er ikke godt for en forfatter at miste højre hånd … siger det bare.

Jeg synes, det er ret sjovt. Og hun ved, at jeg ved, at det halve er gas. Men der er nu noget interessant ved denne forbudsinteresse. Min mand møder det også hos sine nye, særligt egyptiske kolleger – hvordan kan nogen flytte fra paradiset mod nord med øl og SU og frihed, frihed, frihed?

Hvad ved vi egentlig om arabisk kultur i Danmark?

Jeg har før skrevet om min danske penneven, der har boet i Frankrig i 40 år. Jeg beskrev en saudisk nationalfestival for ham, fordi det var en sjov oplevelse, og ikke mindst fordi det er rigtig svært at kende koderne, når man får at vide, at man ikke må synge og danse i det offentlige rum, men når der er Janadriyah festival, så er det første, der møder en, når man ankommer, netop syngende og dansende – mænd.

Hvad ved vi egentlig om arabisk kultur, om islamisk etikette, når det kommer til stykket? Min penneven skriver:

Saa udstillinger og kamelloeb kan afholdes, bare praesentationen er afrettet efter reglerne, interessant nok. Du maa endelig berette om de andre ting, der egentlig er forbudt og alligevel finder sted. Maaske er landet i virkeligheden et velfungerende demokrati?

Jeg ved, at han ved, at jeg ved, at det er sarkasme, humor. For nej, det er ikke et demokrati. Det er et kongedømme. Det er ingen hemmelighed. Men det er også et land fyldt med mennesker, der lever blandt mennesker. Som gør, som mennesker gør.

Jeg ved, det er en spændende tid, som vi flytter til Saud-Arabien i. Det er jeg ret taknemmelig for, og det betyder også, at der kommer masser af disse modsatrettede iagttagelser. Som en saudier sagde forleden til mig: This country is in labor. 

Lad os se, hvad det bliver. Et nyt lille sødt land måske.

På billedet står jeg på en dejlig gade, Um al Hammam Street, med masser af butikker og min mands nye barber.