Skip to content

Historien gentager sig selv – også i parforholdet

I går læste jeg er forfærdeligt blogindlæg ovre hos Julia Lahme. Det handlede om det, vi alle sammen godt ved, at historien gentager sig selv. Men nu havde hun toppet op med empiri.

Budskabet i empirien er, at den dejlige mand, man har slået gælden sammen med, bliver omkring 38-årsalderen til sin far.

Jeg har set det komme, i de sidste 13 år – ja, min mand er virkelig gammel. Jeg har tænkt: det er jo bare fordi, de sådan genetisk ligner hinanden. De kan f.eks. begge godt lide at gnide deres næser, når de selv tror, de er kloge. Og vi ligner jo hinanden inden i familierne, om vi vil det eller ej.

Men med Julias link til denne her undersøgelse, hvor Daly Mail fremlægger en tv-kanals (ok måske ikke så valid en undersøgelse) resultater, så er det ikke bare mig, der ser lighederne komme snigende. Det er SÅDAN, det er. Selv døde jeg, da jeg kom til punkt 10 af sikre tegn på, at manden er ved at blive til sin far: Det lyder:

10. Gør unge familiemedlemmer eller børn flove og synes selv det er sjovt

Jeg tror, samtlige unge mennesker i min familie tænker og har tænkt det, jeg først finder ud af nu – at der er ingen vej udenom, de to bliver til en.

Selvfølgelig elsker jeg min svigerfar

Det er så nu, jeg selvfølgelig skriver, at jeg holder meget af min svigerfar. Og jeg sagtens kan se, hvor den ene begynder, og den anden holder op. Og at jeg ikke har tænkt mig at ændre på min svigerfar. Og at jeg selvfølgelig synes han er hyle-sjov, engang imellem i hvert fald. Men jeg er jo heller ikke hverken ung eller et barn.

Jeg er bare ikke vild med ham på den kvinde-mand-agtige måde. Og jeg gider egentlig ikke at vide så meget om, hvordan historien ender. Så hold så op med at gentage sig selv, historie!

Hollande danser på billedet, og det er en direkte reference til Julia Lahmes blogindlæg. Hun beskriver, hvordan mænd, der danser let foroverbøjet med armene svingende foran alt det, de har kært, deres skød, gør det af en grund: De vil skubbe hunnerne væk fra de nu gamle og ubrugelige kønsorganer. Jeg troede, det var noget mænd gjorde for at være smarte med de unge. Sådan lidt Eminem 20 år for sent. Det slemme er, at det tror jeg, de også selv tror.

Så kære hipsterfædre på +35, stop det.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top