Frygten for at blive gammel

Jeg har i de sidste dage fundet ud af, at jeg er blevet gammel. Jeg er 46. Der er enkelte dele af det med at blive gammel, som jeg frygter (såsom det en kollega fornylig sagde: “ingen havde fortalt mig, at man får grå hår på DEN”), men følgende erkendelser skete for mig, mens jeg var en artig pige til folkemødet på Bornholm i weekenden:

Jeg sov hos en 67 årig. Han har været 48 år på arbejdsmarkedet som typograf; en uddød gruppe jeg kendte alt til, fordi min far arbejdede på Berlingeren. Mine drenge på 16 og 20 år aner ikke, hvad en typograf er. Typografen laver den vildeste hjemmebryg, der smager godt om morgenen. Vi var klart jævnaldrende.

Jeg skulle ikke spise pølser midt i folkemødet med gummistøvler på men på rigtig restaurant på Melsted Badehotel og se på solnedgang og slap derfor for at høre Lukas Graham hos Politiken i Allinge City. Og følte ikke trang til at kaste mig i grams senere på natten sammesteds. Ville hellere snakke dybt om folks indre liv og bogens overlevelse og var mere opløftet end dem oppe ved scenekanten.

Jeg var ikke bange for, om Clement Kjersgaard ville køre mig rundt i manegen, da jeg skulle snakke om bibliotekerne i den digitale fremtid, som var grunden til, at jeg var til folkemødet. Clement havde smøget ærmerne på sin blazer op og havde sneakers på. Gamle er ikke bange for grønskollinger.

Jeg tør godt kalde folkemødet en presse-/pr-/kommunikationsfest, for den slags mennesker var der flest af, og i stedet for at tro at det er denne form for  fætterkusinefester, der skal få demokratiet til at vokse, ved jeg godt, at det er den slags møder, der får den slags mennesker til at kunne vedligeholde selvforståelsen. Jeg præsenterede mig ikke selv for nogen af de mange pressefolk eller spurgte, om jeg kunne følge dem på facebook men drak blot deres gratis fadøl og smilede venligt ved henvendelse.

Jeg stod op kl. 8 lørdag morgen og vaskede hår uden sure opstød. Også efter hjemmebryggen.

Og allermindst: Jeg moonede en lille bitte smule til folkemødet og er stadig ikke flov over det.

Jeg kan godt lide at være blevet 46. Og i dag skal jeg interviewes til Ældresagens medlemsblad. Det bliver en god dag med en bred smag.