At forlade sin comfort zone

Jeg har skrevet dagens afsnit i Alt for damernes julekrimi, som er en føljeton på 24 afsnit, skrevet af 24 forskellige forfattere. Det er virkelig at forlade sin comfort zone: Jeg er ikke vant til at skrive krimier, og det er eksperter som Sara Blædel, Anna Grue og Susanne Staun, jeg skriver sammen med. Faktisk er den ret god, den drejer skarpt her og der – og jeg tænker stakkels dem, der skal føre den i land.

Jeg valgte at holde mig til et emne, jeg plejer at skrive om: (undskyld børn) sex. Et sexspor er altid godt.

Sidste uge forlod jeg også min comfort zone: Jeg skrev et kritisk indlæg om selvudgivere. Dem ved jeg lidt mere om, fordi jeg har holdt rigtig mange møder med mange af dem, støttet flere af dem, og jeg mødte dem i miljøet som formand for forfatterforeningen. Jeg møder dem ikke så meget mere – men så møder jeg dem på nettet, hvor jeg selv til tider huserer. Men jeg er jo ikke selv selvudgiver. Jeg ved ikke, hvad de kæmper med i virkeligheden. Ligesom jeg ikke ved, hvordan man bedst muligt forløser et krimiplot.

At blive skudt med skarpt på

Skrev jeg så om noget, jeg ved noget om i debatten med selvudgiverne, eller var jeg bare alene på en mark med skarpskytter i græsset hele vejen rundt, mens jeg bar en plakat, hvorpå der stod, at de var dumme? Jeg havde i hvert fald mægtig svært ved at holde fast i mine få pointer, fordi det selvfølgelig er en kompleks diskussion, man ikke kan nå rundt om i et forkølet blogindlæg.

Debatten har gjort mig klogere. Tak til dem, der gjorde et ærligt forsøg på at klæde mig på, særligt her på bloggen, og ovre på Litteratursiden. Debatten gjorde mig også klogere på, at jo længere væk, man kom fra mig, jo grimmere blev tonen. Der er tråde på Facebook, der blev slettet og toner, der blev bedt om at forandre sig. Det blev værre efter, at den gode Søren Kassebier fra Berlingske skrev dette her om muligt endnu mere kritiske indlæg.

Behovet for confirmation bias er vidtrækkende – en kollega skrev til mig, at selv i læsningen af en anmeldelse sker det, at en bog kamæleonagtigt skifter karakter i henhold til læserens filter og personlighed. Vi ser og læser og forstår kun det, vi ønsker bekræftet. Alle sammen. Er det det, man får ud af at forlade sin comfort zone?

Krimi skal jeg nok ikke skrive. Eller? Jeg skrev engang en gyser til DR.

YOLO, mand, det er snart jul.