Jeg blev 50 år i mandags. Fotoet er fra min fest sidste lørdag. I den…
Forfatter er noget, alle kan lære
Her er to bøger om at lære at skrive, for det her med at være forfatter er noget, man lige kan lære sig selv. Det mener jeg ikke helt, men det modsatte synspunkt er nu heller ikke til at bære: At man bliver ramt af talent-lynet og alene ved hjælp af en muse, et klarsyn, en Gud sætter man bogstaver i rækkefølge, så det giver læsværdig mening.
De to bøger er den spritnye Skrivning for begyndere og Lise Bidstrup og min egen Skrivetrang. Den første er skrevet af den netop afgåede rektor for Forfatterskolen, Pablo Llambías, og vores egen bog er langt over tre år gammel. Det her er ikke et forsøg på at score noget af Llambías’ velfortjente shine i forbindelse med udgivelsen, men alene fordi Lars Bukdahl har anmeldt Skrivning for begyndere i Weekendavisen på øredøvende ærgerlig vis – sammen med vores Skrivetrang. Du kan læse hele anmeldelsen på hans i øvrigt übercoole blognavngivne Blogdahl.
Faktisk vil jeg gerne understrege, at Skrivetrang alene er skrevet for at hjælpe unge mennesker på vej, i det her tilfælde via en forfatterskole på en ungdomsskole, som Bidstrup og jeg ledede i nogle år for snart længe siden. Elevteksteksemplerne er alle fra ungdomsskoleelever, som ikke nødvendigvis har et talent, selvom en del faktisk havde.
ForfatterskolEN over for et ungdomsskolekursus
Det er blandt andet derfor, jeg synes, at Bukdahls anmeldelse er ærgerlig, både for de elever, som Llambías selv har haft igennem møllen på den statsfinansierede, SU-berettigede forfatterskole og ikke mindst for de ungdomsskoleelever, som vi har haft fingrene i. Det er ikke et rimeligt sammenligningsgrundlag.
Til gengæld er jeg vild med Bukdahls kritiske tilgang til skriveprojektet: Kan man i skrivekunsten stille do’s and dont’s op? Giver det overhovedet mening og/eller giver det ikke ensartet prosa? Skal man ikke gøre noget andet?
Jeg ved ikke, hvad jeg gør. Jeg øver mig. Hver dag. Jeg skriver hver evig eneste dag, undtagen når jeg står på ski. Og læser sjældent bøger om at lære at skrive.
PS. Bukdahl er heller ikke synderligt begejstret for Skrivetrang.
Allerførst vil jeg sige, at jeg ikke har læst Bukdahls anmeldelse af “Skrivning for begyndere”. Men jeg har en holdning til bøger om at skrive.
I en god grundbog af Damon Knight skriver han:
“Hvad bør du læse? Alt. Du bør læse Shakespeare og Harold Robbins og Dostojevski, og du bør læse etiketterne på ketchupflaskerne, men du bør læse det når du har lyst til at læse det. (…)
Læs bøger der stimulerer dig, hvad enten de handler om flyvende tallerkener eller Jungs psykologi eller dybhavsfiskeri. De vil holde blodet igang i din hjerne, og før eller senere vil alle dise oplysninger stige op til overfladen i det du skriver.”
Når jeg går til fagfolk, forventer jeg, at de ved noget om deres fag, og helst så meget som muligt. Derfor er min holdning også, at man ikke kan læse for mange bøger om håndværket at skrive. Det betyder ikke, at man skal bruge alt det, der står i bøgerne, kun at man får en viden, som kan gøre det sjovere at være forfatter. Og forhåbentlig også at være læser af ens bøger.
At andre forfattere har en helt anden tilgang til det at få viden om at skrive, er også ok, for der er heldigvis ingen facitliste til, hvordan man bliver forfatter.