At fare vild i sociale medier

Hvis man følger pilene på billedet, kan man se, at man ikke behøver at fare vild i de sociale medier. Men man kan godt. Men kan for eksempel lade være med lige at tjekke sin samvittighed, inden man poster. Altså: følg nu pilene.

Måske var det derfor, det var smart med fjerpen. Det tager alligevel noget tid at dyppe i blæk og forsegle med lak. Men omvendt: I stedet for lyslederkabler i vejene, havde man jo de der tjenere, der stod med sølvbakken og kun ventede på at kunne tage galoscherne på og vimse over i det andet hus med den lille note.

Jeg stalker folk på internettet

Jeg har læst i en bog (Peter Svarre: Den perfekte storm, kan anbefales), at det er en god ide ikke at fare vild i de sociale medier. Så jeg prøver at lade være. Jeg iagttager i stedet, hvordan det driller. Folk der deler noget til for mange, folk der lige må have en uge off line, fordi de ikke kan styre sig, folk der kommer til at afsløre, at der ikke kan blive arbejdet så meget foran den skærm med alle de you tube klip, artikelhenvisninger og kommentarer til andre.

Jeg elsker det. Man kan både sidde og stalke folk og se, hvordan det driller, uden de opdager det. Men man kan også finde researchlinks, jeg aldrig selv havde fundet, få sig en griner, være i kontakt med dem, man egentlig gerne vil i kontakt med, men ikke kan tage sig sammen til via oldschool kanaler såsom telefon og email.

Når jeg sådan nulrer rundt på nettet, så er det, at jeg finder jeg sådan noget her:

Læseranmeldelser på Saxo.com. Af LAUST!

YES!

Mon de ved, jeg læser med?

Det håber jeg. For så kan vi samtale, og jeg har fået bevis for, at når man farer lidt vild, så kommer det altid godt igen. Så jeg klikker videre.