skip to Main Content
Hvad skal næste bog hedde? Det er om Saudi og kærlighed og parforhold
Endnu En Dag På Kontoret

Endnu en dag på kontoret

Jeg tror bare, det bliver en dag, hvor alting er helt almindeligt her på kontoret. Først skal jeg skrive lidt roman, men hånden på hjertet, det når jeg jo ikke, for jeg skriver blog i stedet, jeg skriver noter til alt muligt andet i dag, jeg har nogle telefonsamtaler, jeg skal vaske mig i armhulerne, jeg skal huske at lade min iPad op, og så er det frokost.

Og den skal jeg indtage her, i Tårnet på Christiansborg. Mit alibi – udover at det er mine vaskeægte venner, der har restauranten – er, at jeg skal pumpe en, der ved noget om skam, fordi jeg har denne hovedperson, som er underlig skamløs, men det er jo også skam, eller er det? Og hvordan undgår jeg at gøre hende psykisk syg?

Så skal jeg træne her, i Klinik Skou. Det er nogle, jeg kender, og mon ikke jeg skriver om det her senere? Jeg skrev det kun, fordi det er sejt, at jeg også når at træne i dag.

Aldrig gå ned på Aftenshowet

Så skal jeg lige i Aftenshowet. Aldrig gå ned på muligheden for at komme i Aftenshowet; det ved enhver, der lever af det private forbrugermarked, og det gør forfattere, omend de hellere vil debattere, om de skal / skal ikke se godt ud på deres portrætfoto, og om at det er strengt, hvis det betyder noget for salget. Meget betyder noget for salget, og synlighed er måske den vigtigste faktor, og helt ærly, hvis man ikke er på flappen af sin bog, så er man ikke ret synlig.

Jeg skal snakke om den novellekonkurrence, som DR har stået bag, og det gode ved at sælge sin sjæl til massemedierne er, at jeg får lov til at være dér, hvor mine læsere er, og at det er direkte, så jeg skal sådan set bare lade være med at sige noget rigtig dumt. Det dårlige er? Pas.

Indielitteratur – det smarte ord for selvudgivelser

Og så har man endda fået lagt make up, så man kan være klar til at sidde i panel med blandt andet den afbildede Nis Jakob, journalist Klaus Rothstein og forfatter Mathilde Walter Clark, og vi skal diskutere selvudgivelser. Eller indie litteratur, som det smart hedder. Jeg er med, fordi jeg kom til at skrive det her indlæg: Problemet med selvudgivere, og det er suverænt mit mest læste og kommenterede indlæg.

Det foregår i Dansk Forfatterforening, og du kan vist læse om det i Politiken en af de nærmeste dage. Har du nogle pointer, jeg bare skal have med? Eller noget, jeg skal forklare tydeligere? Så kom frisk.

Og således er dagen på kontoret slut.

Godt man ikke længere har snue.

This Post Has 5 Comments
  1. Der må ha’ været rimelig meget drøn på, Lotte Garbers, når du først skulle i Aftenshowet efter kl. 19 og i Dansk Forfatterforening til samme tid. Jeg fik helt sved på panden ved tanken om, du nåede det hele. :o)

  2. Kære Lotte,

    du ved allerede, at jeg har rigtig meget modstand på alt det med nødvendigheden af at gøre sig synlig, som du skriver om i teksten herover – og som jeg læser det: blankt accepterer.

    Selv om det måske er fremmende for den enkelte forfatters salg, at hun er med i fx Aftenshowet, kan vi jo ikke alle være der. Hvis vi alle råber højt, så betyder det blot, at støjniveauet stiger.

    Jeg blev derfor helt glad, da jeg i Informations bogtillæg 19.9.14, side 4, læste Mads Freses artikel om en italiensk forfatter: (http://www.information.dk/510000)

    HUN VIL IKKE HAVE FANS, KUN LÆSERE, var overskriften. Pyh! Sådan har jeg det også. Jeg er ikke alene!

    Et par klip:

    … når forfattere bliver til ikoner, risikerer deres bøger at blive lige så uvedkommende »som en popstjernes svedige T-shirt« …

    »Når min bog kommer på markedet, er der ikke noget, der forpligter mig til at tage den samme rejse (…) Når først bøger er skrevet, har de ikke længere brug for deres forfattere. Hvis de har noget at sige, får de før eller siden læsere. Ellers får de det ikke.«

    Måske har du noget at føje til?

    Kærlig hilsen Janne

    1. Hej Janne, ja, din modstand mod (en påstået) nødvendig synlighed er konsekvent! Jeg har det at tilføje, at jeg tror, at noget af det sværeste i tiden med de mange udgivelser er at få den rette læser til at møde den rette bog. Jeg tror ikke på, at det er så ideelt, at hvis bogen har noget at sige vil den før eller senere få læsere. Jeg tror, der er masser af guld, der overses. Når jeg er i Aftenshowet eller i Information eller noget, så er jeg det, fordi det er dér, mine læsere er. Jeg vil gerne møde dem, hvor de er. Jeg tror ikke det gør dem til fans og mig til ikon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top