En Disneyprinsesse smider tøjet

Det er gamle nyheder, at ex-Disneyprinsessen Miley Cyrus (AKA Hannah Montana, måske det mest populære show på Disney Channel) gjorde noget uartigt til MTV awards. Men siden sidste uge er der gået bitch-fight i den, og jeg synes, det bliver så let at skælde Cyrus ud, fordi hun ikke har noget tøj på. Vi mener altid så meget rigtigt, når det handler om sex. Men ikke om alt muligt andet, der egentlig kunne være meget vigtigere.

Cyrus fik ballade over MTV, men har alligevel igen gjort noget farligt; se hvor nøgen hun er på billedet, som er fra musikvideoen til nummeret Wrecking Ball. Det har udløst de vildeste dallerflapper fra popmor, Sinead O’Connor i et åbent brev. Budskabet: Musikindustrien gør dig til prostitueret, du ved ikke, hvad du laver. Tag dog tøj på. Så blev næste superstjerne Amanda Palmer – også hende der helst vil kaldes Amanda Fucking Palmer – sur og skrev et nyt åbent brev, hvor hun støtter Cyrus: Hendes krop, hendes job.

Hvad hvis man ikke mener noget? Er man så en dårlig kunstner?

Med andre ord: Cyrus er altså ikke længere Hannah Montana, men en kvinde, der (måske) ved, hvad hun gør, så Sinead – pas din egen isse.

Det gode ved det her, at stjernerne MENER noget. Om krop, om deres branche, om hvad der skal være kvindelige kunstneres projekt. Det er spændende. Og måske nyt?

Men skal man virkelig MENE noget og have et projekt med det, man laver, fordi man er kunstner udi pop og har taletid? Selvom det nok er tosset at sammenligne, men SKAL jeg også have et projekt, fordi jeg skriver bøger og derfor får opmærksomhed? Skal jeg lige flette ind efter interviewet med Familiejournalen, hvor jeg helst skal se kvindelig og sød – og tilgængelig? – ud, at jeg har en babysæl på Grønland eller noget? Skal kunstnere noget mere end andre mennesker?

Sex gør blind

Det ville da være skønt, hvis Cyrus blev en rollemodel. Så vi alle begynder at slikke på muggerter. Det var i hvert fald fedt, det Madonna gjorde for mig. Og jeg er sikker på, at der lige nu også er mange, der elsker at være Lady Gagas little monsters. Men Rihannah – den dejlige kvinde – hun taber momentum, fordi hun desværre er så plaget af misbrug. Så hende vil vi ikke takke, når hendes jævnaldrende fans er blevet voksne. Men hvorfor får hun ikke et vredt brev fra en popmama, der siger, at hun er en skidt rollemodel, fordi hun er misbruger?

Fordi det ikke handler om sex. Vi bliver så blinde, når det handler om sex. Eller tindrende klartseende; det er meget nemt at fordømme nogen for at være i mænds vold – og ikke vide, hvad de selv gør. Hvis mine børn var fans – og yngre – ville jeg være langt mere bekymret, hvis Cyrus reklamerede for cola. Det er trods alt værre end det der sex.

Det her har jeg diskuteret på Julia Lahmes blog i går, og mens jeg gjorde det, faldt jeg over denne her artikel – og fotoet – om miséren – er det bare mig, men er der ikke en meget nedladende tone her? Og fotoet – ja, jeg synes, hun er lækker.