Elitær og normal i medierne

I går havde jeg en kronik i Politiken om forskellene mellem den danske og den franske skole. Jeg var lidt elitær i det, tror jeg. Skræmte alle de nye skoleelever væk fra skiltene: PAS PÅ MIG, JEG ER NY I TRAFIKKEN. Nu er mine egne børn begge gået ud af den danske folkeskole, så jeg kan sagtens være kæphøj. Og i øvrigt er det noget, jeg har ævlet om før, både i radioen og i et tidligere blogindlæg,

Her i august har der været et større interview med mig i Ældresagens blad, hvor jeg er mere normal. Det er på side 62, hvis du har klikket. Der har vist også været et interview i alle lokalaviserne i denne uge, men det har jeg mistet overblikket over, fordi jeg 1. bor i et andet land, 2. lige er flyttet og 3. officielt (i forhold til min kernefamilie) egentlig er på sommerferie.

Jeg er nok mere normal her, fordi jeg snakker om min nye roman LAUST, som jeg nok snart skal lægge noget fancy op om. Det er ikke en elitær historie. Det er en normal historie. Om kærlighed, valg og fravalg, svigt og fortrydelse.

Er jeg så mest elitær eller normal? Aner det ikke. Kan man kombinere? Eller også kan jeg bare indrømme, at uanset hvor elitærklog, jeg tror, jeg lyder, så optager kærlighed, valg, fravalg, svigt og fortrydelse mig langt mere.

Derfor vil jeg nu gå tilbage til pool’en. Så familien ikke tror, de er ofre for et fravalg. Helt, helt utænkeligt.