At dø lidt over noget smart

Egentlig er der så meget, der sker. Men i dag lancerede yndlings-lydbogstjenesten, Storytel, deres bladre-tilføjelse. Det vil sige e-bøger. Det vil sige, at når du går til stationen og lytter til din roman, så kan du sætte dig i toget og læse videre på dit device. Åh! Jeg dør over sådan noget smart noget.

Og jeg dør også lidt over Maria Gerhardts debutroman (måske kender du hende som DJ Barnes), som jeg har i ørerne for tiden.

Jeg læser som en gal for øjeblikket, selvom kolleger altid siger, at de ikke kan læse, når de skriver. Men jeg er i sidste fase af romanskrivning (og nej, det betyder ikke, at den kommer til jul, det betyder, at jeg ved, jeg bliver færdig, og jeg ved, hvad der skal stå, det er bare ikke altid, at når dagen er omme, at det er det rigtige, der står der, og sådan kan man være længe om at skrive en roman), og måske frigør det rum til input fra andre.

I den sidste uge: bogmesse, Beethoven, børnelængsel, bandekriminalitet, berømte sidste ord

Jeg kunne skrive en masse om en sært stemningsfuld bogmesse i sidste weekend, der var meget godt, og jeg selv havde fornøjelsen af bl.a. at interviewe Lars Johansson, der har skrevet videre på sin Signe historie, og åh! den dør jeg også lidt over.

Og så skal jeg snart noget med Beethoven, men det kommer. Og så er der fraflyttet søn og Paris-pendlende mand, men det kommer også, snart.

Egentlig vil jeg hellere bare sige noget om, at vi skal have nyt køkken. Og at det efterlader mig med angst for mangel på skrivero.

Måske jeg bare er lidt pms. Jeg tror, jeg er klar til at dø lidt over et nuttet foto på Facebook lige nu. Må hellere logge af.