Deutschland über Alles

Jeg synes, den tyske nationalsang Deutschland über Alles er en meget smuk melodi. Der er mange, der forståeligt nok har det svært med den, men Tyskland har endelig, endelig lagt skamfuldheden bag sig og at se Müller huje på fodboldbanen og Kittel på cyklen i denne uge, det er noget, Tyskland fortjener og trænger til.

Hvis jeg skrev nu, at jeg synes, Deutschland über Alles er den smukkeste melodi ved VM i fodbold, så ville jeg bliver offer for min egen pointe. Det venter jeg så lige med.

For hvad er nationalfølelse? Er det bare flag-stolthed? Burde jeg så ikke være ved at gå ud af min egen buksedragt over, at jeg snart skal hjem og kippe med Dannebrog?

Jeg har ikke følt mig mere dansk af at bo i Frankrig. Jeg har følt mig langt bedre i stand til at pege på forskelligheder, fordi jeg er ikke-fransk. Det er for mig noget andet.

OK jo, jeg har noget flexicurity og ansvar for egen læring, jeg er morderlig stolt af, men jeg har egentlig haft lettere ved at identificere mig med en tyrkisk indvandrermor i Danmark. En kvinde som jeg, der ikke er med. En der ikke taler sproget flydende, som i VILDT flydende, og som ikke er en del af arbejdsmarkedet, fordi jeg jo sidder her bag skærmen og skriver til jer. En som man blot ved at kigge på mine praktiske sko og u-føntørrede hår klassificerer  som fremmed, inden jeg får sagt deux baguette, s’il vous plaît.

Kultur betyder noget

Jeg lærte engang i den akademiske verden, at nationalkultur og subkultur var noget, man skulle betragte forskelligt. Man skulle tænke på kulturerne som to cylindre, der havde fælles udgangspunkt i bunden, nationalkulturen, og så arbejdede de sig væk fra hinanden opad i skrå retning, hvor subkulturerne så blev placeret. Pointen her er, at selvom det ser ud, som om jeg har meget tilfælles med slagteren fra Jylland, kan man se, at vores subkulturer arbejder sig væk fra hinanden, faktisk så langt væk fra hinanden, at vi aldrig mødes.

Og det omvendte eksempel er, at selvom jeg møder en japansk forfatter (har faktisk ikke gjort endnu), når man er mig, fordi vi deler så mange subkulturelle træk, så er vores nationalkulturer, bunden i cylinderen, så fjerne, at vi nok ikke skal giftes os.

Svært at forklare. Det tog også et semester.

Pointen: Kultur betyder noget.

Også nationalkultur.

PS. Jeg synes, at Deutschland über Alles er den smukkeste. Ergo: jeg er tysker. Det er jeg faktisk også. Hvor tror du selv, GARBERS kommer fra?

PPS. Ville jeg have skrevet det her sådan her, hvis det var Fuglsang, der havde den gule trøje og Danmark skulle spille finale på søndag? #trorjegvistnokikkelige