Det handler altid om dig og mig

Ude og hjemme har et slogan. Det går sådan her: Det handler om dig og mig.

Jeg er vild med det slogan. For det er jo det, det handler om hele tiden: Vi er ingenting alene, og vi kommer først til stede i verden, når vi står over for et andet du.

Vi skal altid klare os selv, får vi at vide. Vi skal være selvstændige og næsten usårlige i alt det, vi kan selv. Men sandheden er jo, at til hvad nytte? Jeg spurgte ikke om vej gennem livet, og vupti! nu sidder jeg her på plejehjemmet, som jeg helt selv fandt.

Jeg interviewede en masse præster på et tidspunkt til bogen Vær her nu, og jeg vil egentlig ikke flashe den bog, for den er så alvorligt udsolgt, men den er godt nok god, især når jeg ikke har ordet.

En præst siger i bogen, at til begravelser siger folk tit, at han var en god mand, han skyldte ikke nogen noget. Præsten, jeg talte med, hadede det. For vi skylder hinanden alt.

Det er smukt. Der er altid et dig og mig.

Nu kommer der romantiske noveller

I litteraturen er det også sådan. Det eneste sted efterhånden, der er tilbage, hvor der ikke er mange, der kigger med. Man sidder dér med sin bog helt alene, og nede i den er der et du, der taler kun til dit jeg lige da.

Nå. Slut med livsfilosofien.

Jeg er begyndt at skrive noveller for Ude og Hjemme. Det er romantiske noveller. Der er regler. De skal være lige på – ikke noget af det frække frække – og ikke mørke, mystiske, sørgmodige. De skal kunne bruges til noget her og nu. Det er en fest. Den første kommer til august, tror jeg. Jeg skal nok give lyd.

Engang interviewede jeg en masse forfattere om, hvorfor de ikke skrev en dansk Bridget Jones. Jeg kan huske, at en fin en af slagsen sagde, at hun ikke ville forurene sit sprog med det.

Sådan ser jeg ikke på det. Kan det blive renere end at fremmane et møde mellem et dig og et mig?