Det er megasejt at blive 50 år

Jeg blev 50 år i mandags. Fotoet er fra min fest sidste lørdag. I den forbindelse har der været forskellige omtaler af mig i aviserne – f.eks. Berlingske –  hvor jeg forsøger at sige noget om det at blive ældre.

Jeg insisterer lidt på, at det er megasejt at blive 50. Hvilket selvfølgelig er en selvmodsigelse, for jeg har intet andet gjort end at holde mig i live, men jeg har denne følelse af, at når man er 50, så må man alt, kan alt, vil alt. Nu er det nu.

Jeg kan huske min fars 50 års fødselsdag. Dengang arbejdede han på Berlingeren, og min mor ville ikke med til receptionen på avisen. Sådan noget borgerligt kapitalistpis. Så min søster og jeg var stand ins til en reception, hvor han nærmest fik 100 fl. rødvin. Sjatø naturligivs. Og dagen endte med, at vi spiste mærkelig mad på en fin restaurant i en kælder med sand på gulvet.

Jeg syntes, det var så voksent, nej gammelt. Helt klart over toppen, over tinden, på vej nedad. Sådan så jeg det, sådan så han det nok ikke. Og i dag synes jeg faktisk, at livet begynder på ny. Trods alt det liv, der allerede er passeret. Det er, som om erfaring og indsigt lettere kan veksles til, hvad jeg skal – flytte til mærkelige lande – skrive mærkelige bøger – og i ligeså høj grad til, hvad jeg ikke skal, som måske er noget af livets mere ikke-indlysende.

Hvad er det så, jeg må, bare fordi jeg er blevet 50?

Når man kombinerer 50 år med kulturpersonlighed, får man retten til at udtale sig om hvad som helst i medierne. Det skal jeg lige om lidt i Radio24syvs program René linjer med den legendariske drengerøv René Fredensborg som vært. Hvad jeg skal mene noget om? Det finder vi ud af, men det er ikke noget, jeg er ekspert i.

For nogle måneder siden var jeg med i TV News & Co. Det er et eftermiddagsprogram med nyheder, der også bliver kommenteret af personligheder – en rigtig ekspert og så sådan nogle som mig. Det har jeg sagt nej tak til at være med i fremover. Jeg var sgu lidt for meget på gyngende grund.

René linjer er et kulturprogram. Det SKAL være kunstnere, der er gæster. Nu må vi se, om det er noget, jeg skal eller ikke skal. Lyt gerne med!