Det der er i vejen med Brinkmann

Det er jo altid befriende, når der er nogen, der går i rette med noget, der er så super duper populært som selvhjælp / mindfulness / positiv psykologi og find din egen kerne / rubin / du er også en stjerne – med ret til urban living lykke hvor som helst – tendenserne.

Og nærmest skægt, når man så bruger selvsamme kneb for at trænge igennem helt ind til min hjerne. Det er psykologiprofessor Brinkmann, jeg tænker på, og ikke mindst hans 7 trins raket:

1) Hold op med at mærke efter i dig selv
2) Fokuser på det negative i dit liv
3) Tag nej-hatten på
4) Undertryk dine følelser
5) Fyr din coach
6) Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog
7) Dvæl ved fortiden

Hvor mange gange har du set de 7 punkter nu? Jeg tror jeg uden at ville det har fået dem præsenteret 30 gange i den sidste måned.

Jeg ved, han driller. Men jeg synes, hans meget vigtige pointer om at være til stede i et flydende samfund, hvor alt forandres og nyt altid vurderes bedre, drukner i hans drillerier.

Mission for de allerede omvendte

Han kommer til at tale til de allerede omvendte. Dem der allerede ved, at det er vigtigt at have styr på sig selv, før man kan være her. Dem der ved, at vi føler noget hele dagen, og oftest skal vi nok bare lade være med at rykke på det.

Hans mission minder mig om den store “spis 6 om dagen”-kampagne – den med 6 stykker á 100 g frugt og grønt pr. voksen pr. dag. Den fejler jo absolut ingenting, men gør bare dem, der i forvejen er kostbevidste mere kostbevidste. Og alle dem, der har et problem med at få sodavanden ud af sutteflaskerne, bliver kørt over af æggehovederne.

Brinkmann og hans syv trin røg dog allermest i mit spamfilter pga. punkt 6: Læs en roman – på linje med de andre regredierende idéer. Han mener det vel positivt og udviklingsfremmende… men altså – læs en roman / undertryk dine følelser? Come on. Det meste selvudvikling sker jo alligevel, mens man læser en roman. Ved en professor virkelig ikke det?

Du kan læse et i øvrigt fremragende interview med ham her fra Berlingske.

This Post Has 5 Comments

  1. Jeg kan nu godt lide hans drillerier, fordi han foreslår at skyde fokus udad i stedet for indad.

    Selv som coach (!) og organisationskonsulent ved jeg, at vi ikke skal udvikle eller forandre det enkelte menneske – det kan vi heldigvis nok heller ikke, vel?

    Der skal i stedet arbejdes med at forholde sig til konteksten, dens kompleksitet og hvordan det påvirker vores arbejde, liv, relationer m.v.. Selv om det næsten kan være sværere end at udvikle/forandre sig selv.

    Svar

      1. Den klassiske kritik er for mig, at det er indadskuende, og kun indadskuende uden blik for relationer eller kontekst. Tænk klassisk coaching, hvor alt skal komme fra klientens inderste selv og og målet er at fremelske uopfyldte personlige potentialer for succes i arbejde eller kærlighed, vægttab etc.

        Når jeg tænker kontekst og relationer er det i forhold til den jeg taler med, der jo arbejder i en kontekst, en organisation, eller organisationens omverden f.eks. og som i den ramme har relationer. Og hvis den person skal kunne løse en udfordring, så kan vi jo ikke se det uafhængigt af den kontekst eller de relationer, som vedkommende har. Det nytter ikke med en leder, der coacher og siger, det er dit problem og du må finde løsningen inde i dig selv.

        Men jeg arbejder og har heller ikke arbejdet med klassisk selvudvikling.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Læs også

Back To Top