I disse år lever jeg tit uden min mand. Igen igen ændrer vores parforhold sig,…
De frigjorte franske
Mens I pløjer jer gennem Netflix’ bagkatalog (Netflix er naturligvis ikke i Frankrig), pløjer vi os igennem den franske hitserie Engrenages (Spiral på engelsk – det vil tage et blogindlæg at oversætte betydningen). Det er en klassisk parisisk politiserie med en kvindelig hovedrolle, der er ligesom Sarah Lund, bare med et frigjort sexliv.
Det er gedigen underholdning, og man lærer noget lækkert fransk slang. Den er lidt noir, som gør, at man sammenligner den med Forbrydelsen, selvom noir jo netop kommer herfra, og så er de urealistiske forbrydelser (seriemordere, narko-korrupte politikere) liiiidt mere realistiske i et land, hvor der rent faktisk til tider optræder seriemordere og korrupte politikere.
Über-formodningen om de frigjorte franske
Hovedpersonen, captain Laure Berthaud, underbygger über-formodningen om, at man her i Frankrig har et fuldstændig afslappet og frigjort forhold til sex. Som gårsdagens blogindlæg mellem storbloggere fra New York og Paris påstår: i Frankrig har man ikke dates, man går direkte til makronerne… Man har simpelthen så afslappet et forhold til sex, at der slet ikke behøver at være følelser involveret:
When I have sex with someone, I’m not sharing real intimacy. I share intimacy when I talk about my childhood; if I’m sick and someone takes care of me. If it’s just kissing or spreading my legs, my emotional involvement is almost zero.
Nu er jeg ikke på date her i Frankrig, og det lidt dating, jeg får lov at kigge med på, er i den unge alder, blandt mange nationaliteter, og jeg må sige – det er ikke de frigjorte, der styrer, det er de ærbare, tøvende, nærmest jomfrunalske.
Det kan være, det er sandt, at franskmænd bare er vildt meget mere frigjorte. Det er i hvert fald nok sandt, at man generelt i Europa ikke skal på 5 dates, før “han får lov”. Men det handler nok snarere om ligestillingens bedre position i Europa sammenlignet med USA, end det handler om seksuel frigjorthed.
Tantra er vejen frem
Samtidig ser vi så i en dansk sammenhæng en debat som chefredaktør Camilla Kjems f.eks. rejser om en seksuel revolution version 2.0., fordi vi kun snakker om alt det der sex men ikke rigtig får udøvet det. Hun tror på, at vi skal have intimiteten helt tilbage i sexlivet, og alt skal betyde noget, at vi skal have sanserne vækket og tantra, og så skal vi have de her pornofilm, hvor kvinden og ikke kun manden kommer, som Caitlin Moran altid er fortaler for.
Jeg ved ikke, hvad der er at foretrække, kun at jo mere initimitet, der er involveret, jo mere sårbarhed. Og kan man altid holde til det?
Måske fortrækker jeg den franske captain Laure Berthaud, som kan lægge en mand ned i den tid, det tager at bytte et projektil om i to kuverter. Og kollegerne bagefter siger, hun lugter.
Hun har det sjovere.
Comments (0)