I disse år lever jeg tit uden min mand. Igen igen ændrer vores parforhold sig,…
Da Arnoldi undsagde motionisterne
I dag har jeg en klumme i den gratis hustandsomdelte avis. Den handler om de lukkede veje pga. motionisterne. Det var maleren Per Arnoldi, der fik mig til tastaturet, for forrige søndag sagde han nemlig i min radio: Det er da ikke motionisterne, der er noget i vejen med, det er det, at man skal SE dem, så kan de ikke i stedet løbe ude på motorvejen? Prøv at skifte motionisten ud med rødhårede. Ja, det er rigtigt – en sætning, der ikke består en diskriminationstest.
Det er formodentlig forudsigeligt, at jeg synes, at det er en træls bemærkning; den minder om den der med, at hvorfor løber alle fodboldspillerne rundt efter den samme bold, giv dem dog en hver. Det er sådan set i orden, at man ikke tænder på sport og neongule overtrækstrøjer, men hold det dog for jer selv og giv plads til alle slags mennesker.
Byer er for dem, der ikke vil være i fred
Folk i byer, der bliver sure over, at andre folk bruger deres by er fjollede. Det er derfor, vi har både by og land, så ude på landet med de øde veje er til dem, der gerne vil være i fred, og byerne er til dem, der ikke vil være i fred. Det er sådan set meget enkelt. Man kan ikke i byerne selv bestemme, hvem man vil være i fred for og hvem ikke.
Og ja, det var nok i virkeligheden Anne Sophia Hermansen, der pissede mig mest af. Den klumme fra Berlingske kan du læse her. Min klumme kan du læse i sin fulde længde her.
Comments (0)