Arkiv | Erotik RSS feed for this section

Endnu en dag på kontoret

17 sep

en af dem, jeg møder i dag

En af dem, jeg møder i dag: forfatter Nis Jakob, en selvudgiver

 

Jeg tror bare, det bliver en dag, hvor alting er helt almindeligt her på kontoret. Først skal jeg skrive lidt roman, men hånden på hjertet, det når jeg jo ikke, for jeg skriver blog i stedet, jeg skriver noter til alt muligt andet i dag, jeg har nogle telefonsamtaler, jeg skal vaske mig i armhulerne, jeg skal huske at lade min iPad op, og så er det frokost.

Og den skal jeg indtage her, i Tårnet på Christiansborg. Mit alibi – udover at det er mine vaskeægte venner, der har restauranten – er, at jeg skal pumpe en, der ved noget om skam, fordi jeg har denne hovedperson, som er underlig skamløs, men det er jo også skam, eller er det? Og hvordan undgår jeg at gøre hende psykisk syg?

Så skal jeg træne her, i Klinik Skou. Det er nogle, jeg kender, og mon ikke jeg skriver om det her senere? Jeg skrev det kun, fordi det er sejt, at jeg også når at træne i dag.

Aldrig gå ned på Aftenshowet

Så skal jeg lige i Aftenshowet. Aldrig gå ned på muligheden for at komme i Aftenshowet; det ved enhver, der lever af det private forbrugermarked, og det gør forfattere, omend de hellere vil debattere, om de skal / skal ikke se godt ud på deres portrætfoto, og om at det er strengt, hvis det betyder noget for salget. Meget betyder noget for salget, og synlighed er måske den vigtigste faktor, og helt ærly, hvis man ikke er på flappen af sin bog, så er man ikke ret synlig.

Jeg skal snakke om den novellekonkurrence, som DR har stået bag, og det gode ved at sælge sin sjæl til massemedierne er, at jeg får lov til at være dér, hvor mine læsere er, og at det er direkte, så jeg skal sådan set bare lade være med at sige noget rigtig dumt. Det dårlige er? Pas.

Indielitteratur – det smarte ord for selvudgivelser

Og så har man endda fået lagt make up, så man kan være klar til at sidde i panel med blandt andet den afbildede Nis Jakob, journalist Klaus Rothstein og forfatter Mathilde Walter Clark, og vi skal diskutere selvudgivelser. Eller indie litteratur, som det smart hedder. Jeg er med, fordi jeg kom til at skrive det her indlæg: Problemet med selvudgivere, og det er suverænt mit mest læste og kommenterede indlæg.

Det foregår i Dansk Forfatterforening, og du kan vist læse om det i Politiken en af de nærmeste dage. Har du nogle pointer, jeg bare skal have med? Eller noget, jeg skal forklare tydeligere? Så kom frisk.

Og således er dagen på kontoret slut.

Godt man ikke længere har snue.

Spidskål og flest kliks

12 aug

min juicer med spidskål. Den får ikke flest klik

Egentlig ville jeg blogge for vildt om mine sønner. Den ene føler sig forfordelt. Jeg vælger i stedet at skrive om den spidskål, jeg har drukket (!) i dag og det, der giver flest kliks på nettet.

Jeg kunne skrive patetiske indlæg om det at have teenagesønner, der lever deres eget liv uden mig. Det at jeg er ven det ene moment og vaskekone det andet. Det at noget af min store visdom er brugbar, andet so last century.

Det gør jeg ikke i dag. Jeg har brugt fire timer på at få en mobiltelefon til at virke, fordi den var købt i Frankrig. Jeg er lidt arrig.

Så derfor booster jeg mig selv – dels med foto af sund juice med spidskål og squash – dels med lidt reklame:

For nogle uger siden skrev jeg det her indlæg og lagde et link op til et meget populært sted på nettet, hvor jeg skriver om erotisk litteratur. Det har jeg netop fået at vide er det, der har givet den side flest kliks.

Så nu er der noget nyt. Om gamle erotiske klassikere. Hvad siger I så?

Så kører den igen

18 jul

erotik_label3 DR Lotte Garbers


Til august, d. 27., så kører den igen. Erotisk litteratur i fire tv-temaudsendelser på Danmarks Radio. Denne gang er der varmet godt op, for der er novellekonkurrence og fine interviews henover sommeren, og her er et med mig, og her er et med min redaktør, og her kan du læse mere.

Det har jeg det egentlig ret fint med. Det bliver måske? nogle sjove udsendelser – Morten Brask og jeg havde i hvert fald en fest med at sidde som i en Blachman-positur med sort baggrund og spille kloge sammen. Uden make up, med fjæset lige op i kameraet. Morten kunne i hvert fald godt lide det med uden make up.

Så kører den igen med mig, den lille novellsamling, Prøverummet. Eller også er det bare sådan, at erotisk litteratur og mig, det kædes sammen for evigt nu. Påvirker det det, jeg skriver? Påvirker det mig ikke en lille bitte smule, når Informations anmelder af LAUST skriver, at hun er ked af, at der ikke er mere, når nu det, der er, er godt?

Selvfølgelig. Og så skal man holde fast i sig selv. Ligesom hvis de ringer fra Vild med Dans eller noget. For hvad kører med hvad?

Så kører den igen – også med Vild med Dans?

Men kan man det, når man sidder og digter på en person til min nye roman, og hun er lidt grænseløs, måske endda lidt socialt utilpasset, selvom hun gør, hvad hun kan for at passe ind – bliver jeg så ikke ramt af min egen pointe fra DR-interviewet, om at – Erotik er forhåbentlig en del af alle menneskers liv, og en person i en roman bliver utroværdig, hvis vi ikke også kender til hans erotiske jeg, hvad enten det findes eller ej?

Godt jeg er på ferie. Så kan jeg blive i fiktionen lidt endnu og så komme hjem til temaudsendelserne og overvejelserne. Måske er jeg ikke så blogflittig, som du er vant til, for wi-fi har mange fortolkninger – ja, ja, vi har da wi-fi, men kun ude i skabet bag hundegården – men jeg håber, du tilgiver mig. Ellers prøver jeg at smide spor ud via Instagram, som du også kan følge med på på Twitter og Facebook. Bare tryk på knapperne.

Min næstbedste bogven, Prøverummet

1 jul

proverummet

Denne lille slambert er min næstbedste bogven. Prøverummet er 5 år gammel, og den holder aldrig op med at åbne døre for mig.

Senest er jeg i går kommet ind i en ny verden – nemlig telefonselskabsverden. Hvad kan Prøverummet dog dér?

Du har nok opdaget det, men nogle telefonselskaber prøver at sælge dig andet end telefoni. I det her tilfælde e-bøger. Og det er sommer, så man laver et dejligt, lummert tema om: erotiske bøger.

Det fede er, at lige nu får jeg lov til at anbefale bøger, der bliver skrevet lige nu – senere bliver det klassikere, og helt ærligt: jeg kan faktisk godt stå inde for, hvad jeg skriver og læser. Også selvom det er lummert.

Det er altid mere lummert i eftersommeren

Så er der det, at der skal ske en masse lummert lige efter sommeren, på DR K. Det begynder i fjernsynet d. 27. august, men optakten til fire udsendelser om erotisk litteratur, hvor bl.a. jeg er gennemgående figur, består af en skøn, lummer novellekonkurrence. Den kan du finde mere om her hos Danmarks Radio.

For over et år siden skrev jeg et blogindlæg om alt det, jeg deltog i alene på grund af Prøverummet. Her delte jeg nogle second thoughts med jer. Jeg må sige, at enten er jeg blevet til en teflonpande, hvor alt glider af igen, eller også er jeg kommet videre. Skrupler har jeg i hvert fald ikke længere; nu knejser jeg med nakken, mens jeg bærer kurven på hovedet…

Og det hele kom sig af de ti små, udskyldige historier fra Prøve-rummet, som måske er lidt frække. Mere bare kække. Jeg holder nu meget af dig, mit eget lille prøverum. Også selvom det helt sikkert bliver den, mine drenge kommer til at tale om, når de ligger på briksen senere i livet.

Og den bedste bogven?

Min bedste bogven? Det er Vær her nu, min bog med interviews med folkekirkepræster. Den respons jeg får på den bog, det er simpelthen det hele værd. Dødudsolgt er den, desværre.

 

De frigjorte franske

13 maj

Klassisk frigjort fransk kvinde

Klassisk frigjort fransk kvinde/TV-serien Engrenages

 

Mens I pløjer jer gennem Netflix’ bagkatalog (Netflix er naturligvis ikke i Frankrig), pløjer vi os igennem den franske hitserie Engrenages (Spiral på engelsk – det vil tage et blogindlæg at oversætte betydningen). Det er en klassisk parisisk politiserie med en kvindelig hovedrolle, der er ligesom Sarah Lund, bare med et frigjort sexliv.

Det er gedigen underholdning, og man lærer noget lækkert fransk slang. Den er lidt noir, som gør, at man sammenligner den med Forbrydelsen, selvom noir jo netop kommer herfra, og så er de urealistiske forbrydelser (seriemordere, narko-korrupte politikere) liiiidt mere realistiske i et land, hvor der rent faktisk til tider optræder seriemordere og korrupte politikere.

Über-formodningen om de frigjorte franske

Hovedpersonen, captain Laure Berthaud, underbygger über-formodningen om, at man her i Frankrig har et fuldstændig afslappet og frigjort forhold til sex. Som gårsdagens blogindlæg mellem storbloggere fra New York og Paris påstår: i Frankrig har man ikke dates, man går direkte til makronerne… Man har simpelthen så afslappet et forhold til sex, at der slet ikke behøver at være følelser involveret:

When I have sex with someone, I’m not sharing real intimacy. I share intimacy when I talk about my childhood; if I’m sick and someone takes care of me. If it’s just kissing or spreading my legs, my emotional involvement is almost zero.

Nu er jeg ikke på date her i Frankrig, og det lidt dating, jeg får lov at kigge med på, er i den unge alder, blandt mange nationaliteter, og jeg må sige – det er ikke de frigjorte, der styrer, det er de ærbare, tøvende, nærmest jomfrunalske.

Det kan være, det er sandt, at franskmænd bare er vildt meget mere frigjorte. Det er i hvert fald nok sandt, at man generelt i Europa ikke skal på 5 dates, før “han får lov”. Men det handler nok snarere om ligestillingens bedre position i Europa sammenlignet med USA, end det handler om seksuel frigjorthed.

Tantra er vejen frem

Samtidig ser vi så i en dansk sammenhæng en debat som chefredaktør Camilla Kjems f.eks. rejser om en seksuel revolution version 2.0., fordi vi kun snakker om alt det der sex men ikke rigtig får udøvet det. Hun tror på, at vi skal have intimiteten helt tilbage i sexlivet, og alt skal betyde noget, at vi skal have sanserne vækket og tantra, og så skal vi have de her pornofilm, hvor kvinden og ikke kun manden kommer, som Caitlin Moran altid er fortaler for.

Jeg ved ikke, hvad der er at foretrække, kun at jo mere initimitet, der er involveret, jo mere sårbarhed. Og kan man altid holde til det?

Måske fortrækker jeg den franske captain Laure Berthaud, som kan lægge en mand ned i den tid, det tager at bytte et projektil om i to kuverter. Og kollegerne bagefter siger, hun lugter.

Hun har det sjovere.

Ind i det pinlige i stedet for udenom

4 mar

Fanny går aldrig udenom en god maskine

Fanny Hill er ikke bange for det pinlige

 

Du skal gå ind i det. Lige fra begyndelsen. Ikke udenom. Ordene var mine, selskabet var kolleger. Vi snakkede om det, der kan være det pinlige, når vi holder foredrag.

Det er der mange ting, der er og kan være. Det plejer “bare” at være det personlige, det med at man skal sige noget om det allermest private i ens liv, men når temaet er sex, erotik, porno, så kommer man rigtig hurtigt hen til det pinlige, med mindre man gør alle mulige krumspring.

Vi snakkede om fordele og ulemper ved at springe over; gå udenom, tale videre, overhøre, lade være med at række mikrofonen til de meget spørgelystne: “Hvordan har du researchet?” “Er det autobiografisk?” “Hvilke frække ord er selv dine yndlings?”

Ord med P og K, og så er der fred

Det kom bag på mig, at kolleger som snakker lige så meget om erotik som jeg gør, undgik og undveg. For jeg går lige ind i det. Sådan lidt som en ve. Så går det hurtigere, som når man skal trække et plaster af. Og så er man kommet de uventede spørgsmål i møde. I mit tilfælde handler det om at nævne nogle ord med P eller K meget hurtigt, og så læse noget op, som også indeholder P og K.

Så er der fred.

Hvis du vil udfordre mig, kan du jo komme i dag på Valby bibliotek kl. 19. Da er der masser af frække ord, oplæsninger – også af Fanny Hill – og nok i virkeligheden meget lange tanker om de korte frække ord i litteraturen.

Og du kan læse mere om det her og her.

 

Anais nin Lotte Garbers

 

 

Meta porno snak

7 jan

Dette er ikke meta snak om porno. Det er The Real Thing

Dette er ikke meta snak om porno. Det er The Real Thing

 

Det er sluppet ud nu. På lørdag er der DR2 temaaften om porno. Den er god nok, og det er rigtigt, at det er Hornsleth i midten – og Adrian Lloyd Hughes til højre. Vi snakker om porno, sex, erotik, det dyre, det frække, det fornedrende, det ret sjove, og vi gør det i lyset af kunst. Så må man nemlig godt.

Bøgerne på bordet er spækket med fede og mærkelige pornografiske fotos; jeg læser op, Hornsleth viser malerier, og vi bliver forstyrret af Blachman, Sanne Søndergaard og Jørgen Leth og mange andre, og jeg ved, der er blevet klippet rigtig meget i den udsendelse, så ja, jeg er måske en smule nervøs.

Derfor nu snak om snak om porno. Meta.

Jeg er nervøs, fordi jeg selvfølgelig ikke kan være sikker på at fremstå klog, vidende, sjov, en frækkert og så videre, men også fordi at snakke om DET er det mest skamfulde, man kan.

En gammel veninde kommenterede netop det, da jeg havde små børn. Jeg holdt min søn for øjnene, fordi der pludselig i filmen kom lidt af en – ja, lad os sige det højt – baghyler.

Hvordan kan det være, at du vil skåne ham for det, han formodentlig og forhåbentlig kommer til at opleve, når du ikke skåner ham, når en lastbil kører over en mand / en morder parterer sit offer / en soldat rammer en hel familie med sin sniper?

Det har hun jo ret i. Hvad er det, der gør, at vi lige skal rødme, tage forbehold (ødelægge sit naturlige forhold til teenagesønner, fordi man engang har skrevet lidt erotiske noveller?) Hvorfor er det ikke det mest naturlige i verden? Hvorfor er von Triers filmplakat til Nymphomaniac lidt af en blikfanger? Den er i hvert fald all over Paris. Hvorfor bliver vi tre voksne mennesker på billedet helt sikkert også fjogede at høre på på lørdag?

Du må ikke rutte med det dyre

Jeg overvejede at skrive en kronik inden udsendelsen på lørdag. Sådan så jeg kunne kontrollere at fremstå klog, vidende, sjov, en frækkert og så videre. Jeg snakkede med min personlige rådgiver om det – AKA min mand. Han sagde: Du må ikke rutte med det dyre.

Jeg tror, han mener, at jeg ikke må stille mig et sted, hvor jeg får taletid, fordi vi eventuelt kan få sneget et lille “pik” ind i samtalen. At det er alt for billige opmærksomhedspoints. For så kan man jo ikke høre, hvor klog, og vidende og så videre, jeg er.

Jeg tror, han har ret.

Men hvorfor er det sådan? Er det bare, fordi sex er det dyrebareste i verden? Er svaret så smukt? Og pornoen ødelægger det? Men hvor kommer skammen så fra? Er det ikke netop pointen i von Triers to sidste film, at skammen er kommet for at blive?

Jeg kan ikke huske, om jeg i udsendelsen får svaret på, hvad porno er for mig. På mine noter står der: Kedsommeligt og nødvendigt. Så behøver jeg vist ikke sige mere.

Gina – den farlige balance

27 aug

Gina lever ikke længe, men hun lever sjovt

Gina lever ikke længe, men hun lever sjovt

 

Bekendelse: Gina er også min skyld. Det er altid en farlig balance at sige ja til at være med i andres projekt. Som nu Gina-projektet. Gina er det navn, som et EKSPERT dommerpanel har peget på som det bedste forslag til nyt navn for kvindens køn. Jeg er en af eksperterne. Opdraggiveren er magasinet Tidens kvinder, som havde et vældig sympatisk udgangspunkt; kan vi finde et godt navn til den dyre dernede – er der måske et navn derude, som fortjener, at vi alle kender det?

Det kunne jeg ikke sige nej til. Stor ståhej var der, jeg røg i TV2 News og det hele, og det eneste, de ville have mig til at sige, var: “Hvilket ord bruger du selv?” Som om jeg ville fortælle det.

Nu har jeg været dommer i flere konkurrencer inden for de sidste år. Det er sjovt nok oftest noget med erotik. Særligt noveller. En af konkurrencerne havde faktisk stillet bidragyderne i udsigt, at ville novellerne være gode, så ville de blive udgivet.

Når man er dommer, er man sat ud af spillet – man har jo ingen kontrol over kvaliteten. Det er det, der er den farlige balance: Pludselig er man med til at prise noget, der er det mindst ringe i stedet for at prise noget, der er godt. For novellerne, der kunne være blevet udgivet, var ikke gode nok. Og ordene til sympatiske Tidens kvinder? Åh ja – det var gina, der vandt, ikke?

Jeg kan se på mine domme (vi dømte i tre omgange), at jeg har givet Gina en syvendeplads ud af ti. Jeg skrev sådan her som begrundelse:

Så har vi fastlagt kønnet, og så kan hun blive til en hun, ligesom pikken er en han, han er en gasblå hævner, hun er en pjaskvåd fornøjelse

Jeg føler mig altså ikke skyldig. Var mere stemt for mussi, men det røg ud. Måske også for meget et morgenmadsprodukt.

Gina er ikke farlig

Gina er for mig en ommer. Gina er ikke farlig, og som der står i pressemeddelelsen, så er gina “sødt og sexet”, og den dyre skal ikke være de to ting – det er for meget duftlys til mig. Gina er et pigenavn, en forkortelse for den kliniske vagina, og gina er tæt på gine, som er et tøjstativ, og hvem vil reduceres til det?

Der er blevet skrevet rigtig meget om gina den sidste uge, og det har mest været sjovt. Den mere seriøse behandling står kloge sprognørd Line Pedersen for på Kommunikationsforum: Øl, gina og hornmusik. Som hun skriver:

Kan vi så blive enige om gina? Nope, næppe og never. Vi har så forskellige billeder på den indre roadmovie eller pornofilm, at ordene vil være lige så forskellige som vores seksuelle udfoldelser. For hvert eneste af ordene tilskriver vi hver især en værdi og et adr, hæhæ, gisp, føj, mmm + en række billeder osv.

Så tilgiv mig for at have været med. Jeg skal være bedre til den farlige balance. I dag skal jeg derfor sige nej til et projekt, der giver kassen, men som rammer mig meget hårdere i nakken, end gina kan. Hun er jo bare sød og sexet.

Siden har sprogrevseren over dem alle, forfatteren Susanne Staun, skrevet skønt om Gina.



					

Nok af den fine chokolademousse?

9 aug

Nej, jeg har ikke lavet den selv

Nej, jeg har ikke lavet den selv

 

Min veninde spurgte mig med en meget lystfuld stemme forleden, om hun ikke skulle lave mig en chokolademousse? Den spise er jo noget, vi har lært, at vi alle sammen elsker til alle tider, så hvem kan sige nej til den fine chokolademousse?

Det kunne jeg. Jeg kan også godt sige nej til erotik. For eksempel den litterære af slagsen. Jeg kan sagtens få for meget af det dyre. Og det private? Det tager vi ikke her.

Men jeg er der ikke endnu. For vi skal jo til det igen – i dag udkommer den fine bog, du kan se i højre spalte, 360°, og det er alene erotiske noveller. Nu har jeg læst de andres. Øj, de er gode, men jeg kan godt blive i tvivl – er det erotik, er det overhovedet noget, vi kan og skal definere?

Man kan godt blive liderlig af dårlig prosa

Jeg håber sådan, at vi kommer til at debattere det i forbindelse med udgivelsen – i dag på Københavns hovedbibliotek – hvor vi forfattere sidder i en paneldebat, som er bestyret af Lilian Munk Rösing, som måske har lavet den bedste anmeldelse af Fifty Shades of Grey: Man kan godt blive liderlig af dårlig prosa. Eller også kommer jeg  til at debattere det, når jeg snart skal lave noget andet – endnu hemmeligt – hvor vi skal snakke om, hvad det gør ved kunsten, at pornoen kommer inden for, og ikke mindst pornoen – hvad sker der med den, når den bliver sluppet ud af sit reservat? Spørgsmål, som egentlig optager mig – bliver det muligt at få erotikforstoppelse, ligesom det virkelig kan være nemt at sige nej tak til den fine chokolademousse?

Alt det meget om erotik (og mig selv) har jeg samlet her i et blogindlæg fra tidligere: Erotik extended. Ellers er der jo altid Prøverummet, mine egne erotiske noveller. Så der er altid plads til en bid til af det dyre og fine.

Erotik extended

1 apr

Om nyt navn til tissekonen på TV2 news april 2013

Om nyt navn til tissekonen på TV2 news april 2013

Jeg bliver nødt til at komme af med noget: Jeg er nemlig åbenbart ved at være en del af en bølge. En erotisk bølge. Det er selvfølgelig Fifty Shades of Grey’s skyld, selvom Prøverummet udkom to år tidligere, her kan vi vistnok lige tale om en firstmover. Der findes ikke den artikel, jeg ikke lige skal med i, og jeg udtaler mig pt. til samtlige medier, om hvorfor der nu er kommet en erotisk bølge.

Hvad er mon svaret? At vi er mætte af krimien, der talte til grundangsten? Og nu skal vi have mere freudiansk litteratur, der taler til grundlysten? Eller at det er internettets skyld? Det at dele erotiske fantasier er jo ikke noget særligt nyt, men nu er det muligt for alle, og så trænger vi til, at de mange skriftligheder på internettet bliver bearbejdet litterært?

Ved det virkelig ikke. Elsker bare at skrive det. Og når hovedpersonen i min kommende roman, Laust på 63, ondulerer hende Silvia, så er det sgu en fest. Der kommer i øvrigt en til med parisisk ramme til august 2013.

Og nu kommer man så til tvivlens nådegave – den skal vi jo bruge hver eneste dag året rundt – er det nu ubetinget godt at blive forbundet med denne lidt hvadskalmansige pubertære Grey fantasi – som kommer fra måskeikkelitteraturensdygtigste udfører? Jeg har også skrevet forord til Fanny Hill, der genudkom  i lækker plysudgave sidste sommer, og hun er vel om nogen pubertær – men det er jo snart 300 år siden, og så er det jo i orden? Eller hvad?

Jeg tror, jeg vælger at nyde at ride på bølgen. Så bliver vi også i sproget.

Jeg har lige været dommer på gopubli.sh og ALT for damerne, skal være det på Tidens kvinder også – alle erotiske konkurrencer (sikke en formulering). Og så er der alle anbefalingerne og omtalen, prøv at lytte eller se her, hvis du orker:

Politiken
Politiken debat
Blog om Politiken debat
Kunstblog om Politiken debat

Alt for damerne

Femina

Og så en skøn anbefaling fra vores alle sammens Litteratursiden.dk