Borgerservice

Jeg har meldt mig ind i Danmark igen. Det skal man, når man har boet i udlandet. Det er forfra med det hele – gult kort, blåt kort, rejsekort, dog ikke Dankort.  Det meste kræver personlig fremmøde.

Det gjorde ikke ondt. Faktisk var det overordentligt let, selvom det var bureaukratibesværligt.

Borgerservice i Danmark er mere end dér, hvor du trykker på de kommunale knapper i et eller andet lige lovligt nyt byggeri, der altid ligger et afsides sted. Borgerservice er også, hvordan man introducerer to unge mænd til hver deres nye uddannelsesinstitution.

Jeg har talt i radio, skrevet i kronik om hvordan fransk skolesystem virker på mig og på en teenager, og lige nu går jeg og samler på krudt til at skrive et svar til Karin Mørch, der havde denne kronik i Politiken her i sommer. Indtil da må jeg sige, at vi igen har fået os et kulturchok i lillebitte Europa:

Den ene søn har nu gået i gymnasiet i fire dage. Der er planlagt introforløb, der er tænkt på sjove dress codes. Man får en makker, der skal passes på og ringes til, hvis han udebliver. Der skal laves toiletpapirsnavnelege, og i aften skal de spise sammen. Der er tænkt på, at det sociale liv, den trygge komfortabelhed, der skal til for at læring kan ske, er det allervigtigste i begyndelsen. Samme søn har forsøgt sig med hele to gymnasierintroduktioner i Frankrig. Den ene var helt uden introduktionsforløb, den anden indebar en faglig test før frokost. Efter frokost var de i gang.

Den anden søn begynder på CBS, allerede i dag. 14 dage før undervisningsstart. Der er sat 14 dages hårdt pumpet program af til at man lige kan lande på sit studie og finde ud af at have det godt. Det er rektortale, sportsdag, hyttetur, lette forelæsninger. Og øl, nok.

Jeg elsker faglighed

Jeg elsker faglighed. Mere af den. Men man kan ikke lære noget, hvis man ikke har det godt. Det er såre simpelt. Og spild af skattekroner, hvis man ikke prioriterer det.

Jeg kunne godt skrive en masse om folkeskolereformens mantra omkring mere faglighed, men det tror jeg, jeg springer over, for jeg har tre år gammel empiri, og måske er det det allerværste ved debatten om folkeskolen: folk tror, at fordi de har gået der engang, så er de eksperter med ret til at dømme.

Men mere faglighed oven på faglighed giver ikke nødvendigvis en god faglighed. Det er en virkelig mærkelig tankegang, som jeg ikke genkender i noget af forretningsverdenen, hvor jeg selv kom engang, og hvor min mand tjener til føden. Faglighedsdyrkelsen minder mig om dengang mine lærere forsøgte at få mig til at holde op med at være venstrehåndet. De tænkte: Mere af det samme og så gav de mig dobbelt så mange staveord for, som jeg skulle skrive pænt med højre hånd Det kunne jeg jo ikke, så staveordene blev dobbelt grimme. Det var heldigvis i halvfjerdserne, så de endte med at opgive. Og jeg lever med at få blæk på fingrene, når jeg skriver i hånden.

Vi er nu næsten integreret ved hjælp af borgerservice, så tak for den, Danmark. Og jeg tror også, mine drenge nok skal lære et eller andet.