Bloggerens blogs

Da jeg begyndte at blogge, vidste jeg intet om blogging. Faktisk ville jeg tilmelde mig Bloggers Delight, fordi man jo her kunne tjene penge på det ovenikøbet – indtil jeg fandt ud af, at det krævede en trillion besøg om måneden for at være med.

Men som forfatter er man vant til at være glad for første gang, man hitter de firecifrede tal – det gælder alt fra oplag, honorar og altså følgere på en blog. Så jeg er glad. Meget endda.

Jeg har nu i et stykke tid snuset rundt i blogland, og jeg vil altid gerne fremhæve mine yndlings pt., men dem er jeg nogenlunde flink til at redigere i på min side om mig. Så det her er allermest et reklameindslag fra den gratis (og nej, jeg får intet ud af det) tjeneste Bloglovin‘.

Bloglovin’ samler de blogs, du gider at følge, og hvis nu jeg finder en blog, der ikke er kendt på Bloglovin’, så tilføjer jeg den bare selv. Vupti.

Bloglovin’ giver dig ikke dårlig net-samvittighed

Jeg bruger aldrig Bloglovin’ på computeren, men jeg bruger stort set dagligt min app på telefonen. Og det er en af de apps, der ikke skriver et irriterende rødt tal i hjørnet, som giver mig dårlig samvittighed over alt det, jeg havde lovet mig selv at følge med i, som jeg så ikke kan overholde.

Bloggere er dygtige til at lade være med at skrive langt og kompliceret. Det er en stemning, en idé, en oplevet refleksion, der er øjeblikkelig delebar, med mindre jeg er røget ind i en af de gode features fra kommunikationsform.dk – de skriver nemlig forbandet langt.

På billedet kan du se mit telefon feed og nederst til højre noget af listen over de blogs, jeg følger. I de sidste dage har jeg således grinet ret meget af det åbne brev til LinkedIn fra Amarorama, undret mig over tv-billedet fra den iøvrigt meget litterære blog, Jeg hedder mit navn med versaler, og fået den bedste nekrolog om Philip Seymour Hoffman fra altid skarpe Atlas magasinet.

Hvilke blogs følger du mon – og hvorfor?