At være bagude med bøgerne

Jeg er lige kommet hjem fra 10 begivenhedsrige dage i Danmark. Kufferten var fyldt med indtryk og lakridser, lidt rugkerner, pålægschokolade – og bøger. Jeg lagde rutineret de nyeste i bunkerne her, som er præcis de bøger, jeg selv tror, jeg får læst inden pinse. Allerede nu kan jeg mærke, at jeg er bagude.

Jeg er en stor læser. Med det mener jeg, at jeg ikke er karrig med bøger, som jeg uden tøven kan give en tommel op; jeg kan lide alle genrer, de fleste kontinenters forfattere, jeg kan godt læse tung faglitteratur og let skønlitteratur i samme mundfuld, og jeg læser også bøger bare for pjat eller til debat, og jeg kan også godt finde på at læse bøger, der bestemt nok ikke var skrevet til mig – for eksempel den øverste i højre bunke: den netop afdøde forfatter Stéphane Hessels lille debatbog “Indignez-vous!”, der siges at være en af de større inspirationskilder til det arabiske forår.

Bogkonsumenten

Jeg konsumerer bøger i store mængder, og selvfølgelig kan jeg sige, det er mit arbejde, men det er løgn, for jeg blev først forfatter, da jeg havde fået appelsinhud og smilerynker, og det med bogmisbruget begyndte allerede, da jeg fik mine første briller i fjerde klasse. Jeg ville hellere læse i den alder, hvor de andre piger red på heste, som Freud nok ville mene et og andet om – altså det med hestene.

Er der nogen som helst sandsynlighed for, at jeg når at læse alle disse bøger inden pinse? Nej. Men jeg når mange af dem, for nogle af de tungere er jeg allerede i gang med – jeg læser altid flere ad gangen. Alligevel føler jeg lidt skyld. Det er synd for de bøger, der ikke bliver læst. De bliver liggende i bunken og kan ikke bare sådan sættes på plads, for de må kun komme på reolen, hvis jeg

1. har læst dem

2. har tænkt mig at bruge dem igen en gang

3. kan friste manden eller sønnerne med dem

De fleste af bøgerne er rigtigt arbejde: research / jeg skal lige tjekke en anden forfatters skrivestil / jeg drømmer om at blive bedre til fransk / jeg skal bare være med på noderne og så er der en enkelt, der er ren slik. Hvilken en af dem er det?