At prale med både klumme og unge

Egentlig burde jeg prale med, at jeg har en klumme i den lokale gratisavis i dag, Nordsjælland, og den er lokal og også sådan lidt sjov i det, fordi jeg bruge jahatte og nejhatte, fordi jeg lige havde været inde – lokalt – og høre et foredrag med professor Brinkmann, som jeg har skrevet om tidligere her.

Jeg har bare mere lyst til at prale med min søn, som sagde noget klogt i går aftes.

Normalt, når der prales af børn i sådan et forum her, så er det sådan noget om en fireårig, der har sagt noget livsklogt a la: hvordan kan det være, at der kom flere mennesker på jorden, når Adam og Eva fik to sønner? (faktisk noget min søn har spurgt mig om).

Der er bare det, at min søn er 22. Så i hvert fald en gang imellem må man forvente, at han siger noget klogt.

Når selv de unge kan se, de har det godt

Farmoren og farfaren var på besøg, og vi snakkede om det her med at vælge uddannelse, at kæmpe for at blive færdig med en uddannelse, at vide hvorhen livet skal dreje én, alt det, der fylder for en på 22 år. Historierne har jeg jo hørt tusind gange før, og det har min søn nok også, men nu studerer han, og så er identifikationen pludselig 1:1.

Farmoren var forlovet til sin eksamen på første del, som det hed, da vi gik i skole. Hun skulle lige klare skærene, før hun måtte gifte sig. Til næste eksamen var hun højgravid. Og den næste.

Min 22-årige var hos os i går, fordi han er midt i en eksamen, hvor han har 72 timer til en opgave. Han får serveret maden, også mellemmåltiderne, han får massage, sparring, og han er så meget ovenpå, at han også lige fortalte, at hvis der lå og flød kontanter i huset, så snuppede han da også dem.

Han så det selv, forskellen:

Han sagde: Hold da op, her sidder jeg midt i en tre-retters, og du havde børn, da du læste! Det var da meget hårdere i gamle dage.

Den lader vi lige stå.

Men nu skal jeg juice noget kål til ham.