Alting er sociologisk

Når jeg ser sådan en grafik på DRs hjemmeside midt i müslien, så tænker jeg, at der er forklaringer på det meste, og jeg bliver 80’er-nostalgisk, for forklaringen er altid sociologisk. Vi flytter os ikke i livet. Det er da på en eller anden måde forklaringen på, hvorfor vi er så bange for forandringer, fremmede og flyttebiler.

Udover vi ikke flytter os, så gifter vi os også med dem fra samme socialklasse, det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og er vi født i lejebolig, ender vi i lejebolig, og så videre.

Vores mobilitet, geografisk og socialt, er til trods for landets størrelse ikke eksisterende.

Jeg kan godt høre, at jeg lyder som en erhvervsleder, der drømmer om en forandringsparathed, der er formet af bundlinjedrømme, men jeg tænker det mere eksistentielt. Der er ikke mange drømme om udsyn og indsigt i de flestes liv.

Romanfigurer skal ikke være supersandsynlige

Så er det godt, man er romanforfatter. Selvom jeg samler på de her undersøgelser i researchens navn, så skal jeg passe på, at jeg ikke skaber mine personer ud fra denne her slags tal, for at gøre dem supersandsynlige. Jeg føler nemlig lige i dag en forpligtelse til at skubbe bare en enkelt af dem ud over kanten.

Det er også godt, at man har en veninde, der begynder dagen med at antyde, om der er sammenhæng mellem Kystbanens natlige afgange og de mere naturlige natlige afgange over for regionaltogenes tilsvarende. Og det tal mangler jeg faktisk at få en flot grafik over.

Jeg tror nu heller ikke, at min nuværende hovedperson ville passe ind i den grafik. Hun forårsager alt for mange afgange. Og det kan jeg slet ikke dokumentere sociologisk.