Årets fem mest læste indlæg

Glædelig jul! Intet stress og mening herfra, som du ikke har hørt før, for her kommer årets top fem indlæg – undtagen det som virkelig er mest læst: mine pressefotos og civilstatus…

Hvis du synes, nogle af de fem tophits er lige dig, så vid at der kommer mere af den slags næste år – og at jeg lover, jeg ikke går ned på mængde og umage.

1. Fra maj har vi Den ekstroverte introvert, direkte foranlediget af Anna Skyggebjergs vigtige bog, Introvert – så ved dig selv. Den rammer noget centralt, tror jeg, for mange af os og særligt for forfattere – det at man egentlig ikke er til det udadvendte liv, som Samfundet kræver af os. Vi er nogle, der er gode til at lade som om. F.eks. mig i disse juledage, der kræver lige så mange sofadage, som der er selskabelige.

2. Fra juni har vi Eksil som parterapi – et meget personligt indlæg om, hvad det gør ved os i vores ægteskab at være ude i verden. Jeg fik så fine tilbagemeldinger på dette indlæg, og det bør give mig mod på at være mere personlig. Eller privat? Er privat egentlig interessant? Tror det ikke. Kedsommeligt er nok snarere ordet.

3. Fra august har vi Uh, jeg er nervøs. Her blotter jeg mig for jer og skriver, hvor nervøs jeg var før udgivelse af LAUST; en uberettiget nervøsitet, men jeg tror alle forfattere har galoperende mindreværdsfølelser – undtagen dem, der lider af det, psykologerne nu om dage kalder vores curlingbørns lidelse: Ubegrundet selvtillid.

4. Fra november har vi Mon ikke forfattere bliver ved med at skrive, som jeg skrev, fordi jeg blev irriteret over kritikken af standen om, at vi da bare må tjene vores penge andetsteds, nu når det er blevet svært. Denne økonomitanke bag litteraturen pisser mig af. Trafikken til det her indlæg kom nok, fordi det var en digital heltinde, Christiane Vejlø, der først gav udtryk for den holdning og debatterede den nuanceret sidenhen.

5. Og fra december vandt Problemet med selvudgivere månedens og årets mest læste indlæg. Hvad kan jeg sige? Det er svært at kritisere, mens man generaliserer, uden at der kommer vældig meget røg ud af det. Jeg forbeholder mig retten til fortsat at være bekymret for litteraturen. Nysgerrig og bekymret. Nok ikke fordømmende, mere bare en, der siger noget højt, som mange tænker.

Det er ikke alle indlæg, der læses på denne platform – og kommenteres her. Jeg poster både på Facebook, Twitter, LinkedIn, GooglePlus og Kommunikationsforum. Ofte også på Litteratursiden, og det fortsætter jeg med ved relevante indlæg, når jeg engang holder op med at være ambassadør derovre. Som ambassadør er det nemlig meningen, at jeg SKAL blogge. Så du kan finde mig lige dér, hvor du holder mest af at komme.

Jeg glæder mig til mere blogleg. Og kan du så slippe skærmen og komme ind til juletræet!