Hvad laver man så i weekenden i Riyadh, spørger du. Man laver mærkelige ting

3 feb

Lotte Garbers Saudi-Arabien

Hvad laver man så i weekenden i Riyadh, spørger du. Det skal jeg fortælle dig. Man laver mærkelige ting.

Måske kører man 30 km for at gå på restaurant. Eller man kører 20 km for at komme hen til dér, hvor man kan gå tur. Eller kører 45 km for at købe en særlig transformator. Riyadh er en stor by med lige så mange mennesker som i Danmark, men den er nem at finde rundt i - sådan principielt. Store lige motorvejslignende veje. Men med crazy trafik. Mange biler, der til gengæld kører uden regler, som vi kender. For dem er reglen nem nok: vigepligt er noget pjat, og man må overhale, hvor der er plads på alle sider af bilen og vejen. Og rabatten. Og på hellerne. Og kantstenene, og man må også godt bakke, når man glemte at dreje af. Godt jeg ikke holder i rattet.

Eller også tager man i Ikea. Det er mest torsdag aften - det der svarer til vores fredag aften - den store weekendaften. Ikea lukker kl. 02.00. Der er fuldt hus. De fleste saudiske mænd går i hvid thobe (lang kjolekåbe) med rødt og hvidt hovedtørklæde - og de fleste kvinder i Ikea eller i andre stormagasiner eller supermarkeder går i sorte abayaer og sorte tørklæder. Det ser meget gennemført ud mellem alle de lyse varer fra Skandinavien og de sorte og hvide mennesker. Varehuset er præcis som det i Gentofte og Taastrup, med de besværlige måder at gå i labyrint på, så man får set alle varerne med de samme svenske Billy-Älmhült navne. Der er dog ingen kötbullar – altså med gris.

Eller også tager man til kamelfestival. Det er her, kameler i sidste uge blev diskvalificeret, fordi ejerne havde pumpet dem med botox. Det er mere et turiststunt, men der udstødes ingen turistvisum til Saudi, så hvorfor er det ikke et folkeligt sted ligesom dyreskuet i Roskilde? De fleste rige mænd hernede har en “village” uden for Riyadh med kameler og dadler, så de kommer nok kun til kamelfestival på grund af væddeløbene, som ikke er for alle. Kamelerne rider ligesom i et hundevæddeløb, uden jockey. Lyden er totalt som Klampenborg Galopbane, og vi så det kun på skærme. En kamelfestival i ørkenen er Starbucks-pænt, gåområderne er fejet, kamelerne er også friseret. Og om et par måneder kommer der turistvisa til landet. Så skal de nok skrue lidt op for lokalkoloriten.

Eller også bruger man weekenden på at sove i ørkenen, køre til Bahrain, hvor de serverer alkohol, eller mod Mekka, hvor man som ikke-muslim kun kan få lov at skimte det nye klokketårn, bygget af Bin Laden Group. Ja, der er også veje, der hedder Bin Laden her, og det er farmand, der bygger - landets største entreprenør. Sønnen snakker vi ikke om. Han blev smidt ud af Saudi længe før 2001.

Ting, vi ikke har gjort endnu og aldrig kommer til i weekenden: Tage på picnic med bilen. Køre max. 100 meter væk fra vejen, direkte ud i sandet, slå sig ned i skyggen af bilen. Måske lader de air condition køre, så der er svalt. Er der en udsigt i nærheden, så parkerer de bilen mellem vandet / slugten / bjerget og sig selv. Det er bilen, der er centrum. I Riyadh holder de også picnic i de der trekanter, der opstår af store veje, der mødes - ved fletninger og afkørsler. Dér sidder familien på smukke araber-tæpper med samosaer, gule ris og naturligvis noget lam og kylling.

Så kan man også bare være sammen med sine venner i weekenden. Sin mand. Sin pool. Sit arbejde. Sin udsigt. Det er heller ikke spor dårligt. Og næsten som i København. Bare uden en lille en. Men med pool. Om vinteren.